Gå til hovedindhold
Sport

Flyvende fløjspillere grundlagde Skive-sejr

11-10-2020 KL. 16:28
Empty

Malte Justesen scorede otte gange for Skive fH i sejren. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I en mennesketom Interfjord Arena tog Skive fH’s håndboldherrer søndag eftermiddag sæsonens fjerde sejr.

Oprykkerne SUS Nyborg var modstanderen, der skulle overvindes, og det havde skibonitterne ikke synderlige problemer med.

Især de to fløjspillere Malte Justesen og Sebastian Kanstrup havde fine arbejdsbetingelser i første halvleg, og med henholdsvis 6 og 3 mål bidrog de til, at Skive fH kunne gå til pause foran med 15-12.

Undervejs i de første 30 minutter var forskellen på de to hold oppe på seks mål, men hjemmeholdet overlod mod slutningen for meget initiativ til gæsterne.

Det betød dog ikke, at der skulle til at være spænding om udfaldet efter sidebyttet. Til det var kvalitetsforskellen på de to hold for stor.

Midtvejs i anden halvleg fik Skive-spillerne genetableret føringen på seks mål, og derfra nærmede Nyborg sig aldrig igen.

I sidste ende noterede det lokale hold sig for en sejr på 34-26 og har dermed fortsat status som ubesejret efter seks opgør, som ud over fire sejre har budt på to gange uafgjort.

Kampens topscorer blev Malte Justesen, som var på pletten otte gange.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland