Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

FN: 300 milliarder dollar kan give 20 år mere til klimaomstilling

24-10-2019 KL. 06:05
Ørkendannelse er et stort problem flere steder i verden. Her ses fænomenet i det sydøstlige Marokko, hvor flere oasebyer risikerer at forsvinde som resultat af den globale opvarmning.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

For 300 milliarder dollar kan vi stabilisere det globale CO2-udslip og få tyve år ekstra til at sikre den grønne omstilling.

Det er den noget overraskende udmelding fra ledende klimaforskere i FN, skriver erhvervsmediet Bloomberg.

Planen går ud på at investere de mange milliarder i at genskabe grønne områder på jorden, der er blevet udpint af overgræsning og skovrydning.

Ved at gøre det, kan man binde CO2 i jorden og dermed forlænge den tid, man har til at implementere grøn teknologi og udfase brugen af fossile brændsler, lyder det.

- Vi har mistet den biologiske effekt af jordbunden. Det må og skal vi have vendt, siger Barron J. Orr, chefforsker ved kontoret for FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD).

- Hvis vi gør det, så omdanner vi landjorden til en stor del af løsningen på klimaudfordringen.

Orr bakkes op af Rene Castro Salazar, der leder FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

I en rapport fastslår FAO, at næsten halvdelen af de to milliarder hektar landjord på kloden, der er blevet forringet gennem overgræsning og skovrydning og andre menneskelige faktorer, kan genskabes.

Gendanner man den udpinte landjord til skovområder, frodige græsningsområder og landbrugsjord, så vil man kunne omdanne så meget kulstof til biomasse, at man altså vil stabilisere CO2-udledningen.

Men det koster 300 milliarder dollar, svarende til lidt mere end to billioner danske kroner.

Bloomberg bemærker, at beløbet svarer til det samlede bruttonationalprodukt i Chile. Eller de samlede militære udgifter i alle verdens lande i 60 dage.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland