Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

FN: Verdensbefolkningen vil nå 9,7 milliarder inden 2050

18-06-2019 KL. 00:15
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Befolkningstallet i hele verden vil stige til knap ti milliarder inden 2050.

Det skriver det kontor under FN's afdeling for økonomi- og samfundsanliggender, der arbejder med befolkningstal, i en ny rapport.

Runder befolkningstallet de 9,7 milliarder i 2050, som FN spår, vil det være en stigning på to milliarder mennesker de næste 30 år, skriver nyhedsbureauet AP.

I rapporten står der endvidere, at der vil være cirka 11 milliarder mennesker på jorden, inden århundredet er omme.

Kontorets direktør, John Wilmoth, siger, at man skal tage de 11 milliarder med et forbehold, da det er mange år væk.

Ifølge FN vil ni lande stå for over halvdelen af verdens samlede befolkningsvækst fra nu og til 2050.

De lande er Indien, Nigeria, Pakistan, Congo, Etiopien, Tanzania, Indonesien, Egypten og USA, hvor Indien vil stå for den største andel og USA for den mindste af de ni lande.

Blandt de afrikanske lande syd for Sahara vil det samlede befolkningstal fordoble.

Vicegeneralsekretæren i afdelingen for økonomi- og samfundsanliggender, Lu Zhenmin, siger i en pressemeddelelse, at det kan blive problematisk.

- Mange af de hurtigst voksende befolkningsgrupper er fra de fattigste lande. Det bringer flere udfordringer med at bekæmpe fattigdom, forbedre ligestilling blandt køn og forbedre sundhedsvæsenet, siger han.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland