Debat

Fødevareministeren må sætte ind over for muslinge-Klondyke i Limfjorden

Ansøgninger om at anlægge såkaldte kulturbanker til muslingeopdræt i Limfjorden er pludseligt eksploderet. Vi risikerer en uacceptabel privatisering af vores fælles havmiljø helt uden nogen form for plan eller miljøvurdering. Ministeren bør gå ind i sagen, før det er for sent.

800 fodboldbaner på bunden af Limfjorden. Så meget vil det fylde, hvis de ca. 40 ansøgninger om at anlægge nye kulturbanker til muslingeopdræt bliver godkendt af Fiskeristyrelsen. Den eksplosive udvikling gælder imidlertid ikke kun kulturbankerne på fjordbunden. Der er også et boom i ansøgninger om opdræt af muslinger på liner og de såkaldte ”smart farms”, der er kilometerlange net ophængt under tykke plastikrør, som flyder på overfladen og i den grad skæmmer vandfladen.

På grund af den ekstraordinære store interesse for at dyrke muslinger i fjorden har Fødevareministeriet indført et midlertidigt stop for ansøgning om nye tilladelser til kulturbanker. Stoppet skal give ministeriet tid til at gentænke regelsættet for, hvordan der skal drives bundkulturer i fjorden.

Det er godt, at der er sat en prop i det hul, men det er ikke godt nok. Ifølge ministeriet vil de allerede indsendte ansøgninger nemlig ikke påvirkes af stoppet på trods af, at der er tale om et ekstraordinært højt antal. I Danmarks Naturfredningsforening er vi dybt bekymrede for Limfjordens fremtid, hvis disse mange ansøgninger konverteres til tilladelser.

Hoben af potentielle nye muslingeanlæg vil medføre, at en stor del af fjordbunden overtages af muslingekulturer, som så jævnligt skrabes op fra bunden. Hermed fjernes store arealer med naturlig fjordbund af sand, blødbund og spredte sten som levested for andre arter af f.eks. muslinger og børsteorm. På lavere vand kan det hindre ålegræsset i at etablere sig ud på de dybder, vi gerne ser dækket af netop ålegræs igen.

Ud over selve antallet af mulige nye anlæg, er det også dybt problematisk, at tilladelser i dag gives uden konsekvensvurderinger og uden nogen form for samlet planlægning, der kunne tage højde for andre interesser i områderne. Det er det rene vilde vesten, og det er ganske enkelt helt uholdbart og perspektivløst at så betydelige dele af Limfjorden med et fingerknips privatiseres og overlades til en ukendt skæbne.

Derfor vil vi i Danmarks Naturfredningsforening på det kraftigste opfordre ministeren til at gå ind i sagen og udsætte behandlingen af de indløbne ansøgninger, indtil ministeriet er kommet på den anden side af den tænkepause, som man vil bruge på at sikre et fornuftigt fremtidigt regelsæt for muslingeopdræt i Danmark.

For giver man los, før man har tænkt sig om, så er det for sent. Tilladelserne kan ikke tilbagekaldes, uden at staten pålægges et erstatningsansvar. Det er simpelthen den forkerte rækkefølge.

Alternativt bør man som minimum gøre eventuelt nye tilladelser midlertidige, så de kan indgå i den gode samlede planlægning og fremtidige forvaltning, som tænkepausen forhåbentlig fører til.

Til historien hører også, at ministeriets midlertidige stop for ansøgninger kun gælder kulturbanker og ikke Smart Farms og lineopdræt. Her bør man altså også slå bremsen i, så man får mulighed for at gentænke forvaltningen hele vejen rundt.

Slutteligt undrer det os meget, at Limfjordsrådet ikke spiller en aktiv rolle i sagen. De har for mindre end 3 uger siden udsendt et oplæg til en Masterplan for Limfjorden, hvor det store omfang af kulturbanker slet ikke optræder.

Vi står ved en skillevej for brugen af vores fælles havmiljø i Limfjorden. Lad os gøre tingene i den rigtige rækkefølge.