Gå til hovedindhold
Ritzau Indland

Fødevarestyrelsen advarer mod ulovlig fiskehandler på Als

18-08-2019 KL. 17:45
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fødevarestyrelsen advarer kunder, der har købt røget ål, røget ørred eller fiskefrikadeller fra en ulovlig fiskehandler på Als.

Der er tale om en fiskebil tilhørende Claus Fynbo Hansen, oplyser Fødevarestyrelsen på myndighedens hjemmeside.

Myndigheden besøgte søndag virksomheden på adressen Apotekergade 1 i Nordborg på Als på baggrund af et anonymt tip.

Virksomheden er ikke registreret, og desuden er fødevarerne ifølge styrelsen produceret under uhygiejniske forhold.

Eksempelvis er fiskene blevet håndteret i et bryggers, hvor der også blev arbejdet med jord og planter. Desuden var røgeovnen placeret i det fri med adgang for skadedyr.

Derudover havde ejeren ifølge Fødevarestyrelsen ikke den lovpligtige sporbarhed på sine varer.

Produkterne kan indeholde listeriabakterier, som kan være livsfarlige for ældre og svækkede, skriver styrelsen.

Fiskevarerne er blandt andet blevet solgt på kræmmermarkeder og campingpladser på Als.

Produkterne bør enten leveres tilbage til virksomheden eller kasseres, opfordrer Fødevarestyrelsen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland