Gå til hovedindhold
Debat

Fokus på sundhed

13-05-2019 KL. 12:01
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Folketingsvalget er godt i gang og mange emner bliver taget op, men desværre har emnet sundhed indtil nu fået alt for lidt opmærksomhed.

Som socialdemokrat er jeg ikke i tvivl om, at vi skal have meget mere fokus på: Tid, nærhed og lighed i sundhedsvæsenet, og at dette kræver, at der sættes mange flere midler af til det.

Der skal bl.a. være særlig fokus på følgende områder:

• Vi skal have et sundhedsvæsen, hvor der sættes midler af til det nødvendige fagpersonale, da der allerede mangler hænder, og fordi denne mangel vil stige i takt med, at der kommer flere ældre i Danmark.

• Vi skal have løftet det nære sundhedsvæsen, så vi får patienterne væk fra hospitalsgangene.

• Vi skal have sikret, at kræftpatienter får behandling til tiden.

• Der skal laves en national handleplan for tobaksforebyggelse.

• Vi skal have neutrale tobakspakker uden loge og farve, og tobakken skal ind under disken, væk fra butikshylderne.

• Tobaksindustrien skal ikke kunne påvirke sundhedspolitik.

• Der skal være styrket forebyggelse af sygdom.

• Geografisk lighed i forbindelse med akut sygdom, så man sikres hurtig hjælp uanset, hvor man bor.

• Der skal ske en styrkelse af Sundhedshusene.

• Mere tillid til de ansatte og væk med unødvendig kontrol.

• Brugerbetaling på de kommunale akutpladser skal væk.

Ovennævnte er ikke gratis. Øget velfærd betyder, at der ikke bliver råd til skattelettelser, til dem der allerede har. Derimod vil alle kunne få den samme behandling i velfungerende sundhedsvæsen.

Med venlig hilsen

Niels Ole Damgaard

Nielsen,

medlem af Skive Byråd (S),

Kastanievænget 66,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland