Gå til hovedindhold
Lokalt

Folk strømmer ud i det kolde vand: Vinterbadeklub vil have en større sauna

07-02-2018 KL. 06:16
Empty

Vinterbadning bliver mere og mere populært. Også her i Skive Fjord. Vinterbaderklubben Viski i Skive har brug for en større sauna. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det går isnende godt for vinterbadeklubben Viski i Skive.

Under åbent hus i weekenden fik klubben otte nye medlemmer og under forrige åbent hus fik klubben ikke mindre end 30 nye medlemmer.

Dermed er klubben nu over 250 medlemmer stor.

Det er en af grundene til, at Viski har søgt Skive Kommune om tilladelse til at opføre en stationær sauna i nærheden af klubbens lokaler og badebro på lystbådehavnen i Skive.

Skive Kommunes udvalg for teknik og miljø godkendte derfor tirsdag, at Skive Kommune laver et forslag til en lokalplan for området, der giver mulighed for at bygge en sauna på stedet.

Viski har en mobil sauna, som står nær badebroen i vinterhalvåret. Den har højst plads til 25 personer, og det slår ikke længere til, når klubbens medlemmer mødes til badning på de faste tidspunkter fredag og søndag.

Kystdirektoratet skal også godkende, at der bygges en sauna så tæt på kysten, men direktoratet kan ikke godkende, inden Skive Kommune har lavet en lokalplan, der giver mulighed for at bygge saunaen.

- Vi har ikke nok penge til at etablere en stationær sauna. Vi vil søge fonde om penge til den, men inden, vi kan gøre det, skal vi have det planmæssige for saunaen i orden, oplyser Christian Ramgaard fra Viskis bestyrelse.

En anden grund til behovet for en ny og stationær sauna er, at den mobile er slidt. Desuden bader mange af klubbens medlemmer hele året.

Skive Kommune er opmærksom på, at flere har kig på badefaciliteter i eller ved Skive. Sidste år præsenterede en gruppe et forslag om at fjordbad ved Resen Strand, hvor der engang var en badeanstalt. Kystdirektoratet har vist en åbenhed over for genetablering af en badeanstalt på Resen Strand. Men arbejdet er gået i stå.

- Vi fik mange positive tilkendegivelser, da vi præsenterede idéen, og Resen Strand er som skabt til sådan noget, siger Bodil Dahl Christensen, der var med til at lancere idéen. Dengang var hun medlem af Skive Kommunes byudviklingsudvalg. Dét udvalg er efter kommunalvalget under fornyelse. Man mangler at få fundet ikke-politiske medlemmer af udvalget og i det hele taget at få sat arbejdet i udvalget i gang. Formand for udvalget er Knud Bjerre (SL), og ham vil Bodil Dahl Christensen snarest kontakte. Også Niels Hansen, der var også var medlem af det tidligere byudviklingsudvalg, vil gerne arbejde videre med det mulige fjordbad på Resen Strand.

Man kan eventuelt etablere faciliteter for Viskis medlemmer i forbindelse med et eventuelt fjordbad på Resen Strand.

- Vi vil ikke flytte til Resen Strand. Det er langt uden for byen, der er for dårlig parkering, og der bliver langt mellem sauna og klublokaler til badebroen, siger Christian Ramsgaard.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland