Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Første person i Hongkong er anholdt under ny sikkerhedslov

01-07-2020 KL. 08:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den første person er anholdt i Hongkong under den nye nationale sikkerhedslov. Det oplyser regionens politi på Twitter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge politiet skal manden, der blev anholdt, have holdt et flag, der symboliserede Hongkongs uafhængighed fra Kina.

Kinas nye sikkerhedslov for Hongkong trådte i kraft tirsdag eftermiddag dansk tid, uden at indbyggerne i Hongkong kendte indholdet fuldt ud.

Den nye lov tilsiger blandt andet, at oprør eller forsøg på løsrivelse kan give fængsel på op til livstid i Hongkong.

Oppositionen har kritiseret den manglende åbenhed omkring den nye og omfattende lov, som Kina mener, er nødvendig for at håndtere forsøg på løsrivelse, oprør, undergravende virksomhed og terror.

Loven er blevet indført som modsvar fra Kina på de mange voldelige prodemokratiske protester, der fandt sted i Hongkongs gader sidste år.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland