Gå til hovedindhold
Sport

Første pokalkamp: SIK-træner drømmer om en kassekamp

08-08-2018 KL. 15:33
Empty

Mathias Bersang sidder over i onsdagens pokalkamp. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive IK træder onsdag ind i pokalturneringen, når turen går til Ringkøbing i første runde.

Vestjyderne, der også er en del af Skives pulje i 2. division, fik en resultatmæssig forfærdelig start på sæsonen, da de på hjemmebane tabte premieren mod Kolding IF med hele 1-5.

Lægger man det sammen med Skive IK’s sejr på 2-0 i en træningskamp mod netop Ringkøbing, har man efterhånden ingredienserne til, at der kan blive taget for let på opgaven.

- Hver kamp er en potentiel risiko for at blive en sovepude, fordi vi på papiret skal være stærkere end alle de hold, vi møder. Nu så jeg Ringkøbings kamp mod Kolding, og spillemæssigt var der ikke stor forskel på de to hold, men Ringkøbing laver nogle graverende fejl, som Kolding straffer kynisk. De er meget unge, og så kommer den slags fejl også, men de er et godt fodboldspillende hold. Det er en kamp, vi skal vinde, men det bliver ikke let, advarer SIK-træner Thomas Røll.

Han har som træner for Kjellerup haft flere store pokaloplevelser, hvor det er blevet til kampe mod større klubber som FC Midtjylland, Lyngby og Silkeborg IF.

Det har givet blod på tanden, og derfor drømmer træneren også om at få en modstander af den kaliber til Hancock Arena senere i pokalturneringen.

- Vi har ambitioner om at nå langt og få en masse kampe, så vi kan holde alle spillerne i gang. Og så håber vi at få en kassekamp på et tidspunkt mod et højere rangerende hold. Så turneringen har stor vigtighed for os, understreger Thomas Røll.

Flere ændringer

Cheftræneren har dog ikke udset sig en specifik drømmemodstander, hvis holdet spiller sig videre i turneringen.

- Så langt har jeg ikke tænkt. Men vi vil gerne have en kamp, hvor vi kan trække en masse tilskuere, så både de og spillerne kan få en stor oplevelse. Men nu skal vi først over hurdlen mod Ringkøbing, siger han.

I onsdagens kamp må Thomas Røll se bort fra Jacob Vetter, der udgik skadet lørdag, ligesom Mathias Bersang også bliver sparet på grund af lyskeproblemer.

- Hvis vi var i bekneb, kunne Bersang godt spille. Men vi har så mange gode spillere, så vi har aftalt, at han sidder over og i stedet er klar til lørdag, siger Thomas Røll, som regner med at foretage fire-fem ændringer i forhold til den startopstilling, der blev foretrukket i weekenden.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland