Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Forsvaret indstiller stor eftersøgning af mand over bord

25-05-2018 KL. 05:10
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Forsvarets Operationscenter har natten til fredag indstillet eftersøgningen af en mand, der sent torsdag aften faldt over bord fra et fragtskib syd for Amager.

Det oplyser vagtholdsleder Jesper Lyngholm.

- Vi har vurderet, at det ikke længere er sandsynligt at finde ham i vandoverfladen, siger Jesper Lyngholm.

Redningstjenester fra både Danmark og Sverige deltog i eftersøgningen.

Omkring midnat meldte Forsvarets Operationscenter ud, at man ville fortsætte eftersøgningen i ti timer.

Men klokken 02:05 blev eftersøgningen indstillet.

- Vi startede med at lede på et ganske lille område. Det blev så udvidet til 24 kvadratkilometer, fordi vind- og strømforholdene ændrede sig.

- Når vi endnu ikke har fundet ham, har vi vurderet, at det ikke længere er muligt ved hjælp af vores mekaniske hjælpemidler, siger Jesper Lyngholm.

Klokken 22 modtog Forsvarets Operationscenter anmeldelsen om, at fragtskibet "Chris" havde mistet en mand.

- Den øvrige besætning på fragtskibet så, da manden faldt over bord, siger Jesper Lyngholm.

Tidligt fredag morgen oplyser Københavns Politi, at der er tale om en 52-årig egypter.

- Vi har fået oplyst, at der er tale om en egyptisk statsborger, som er født i 1966, siger vagtchef Lars Vestervig.

Politiet vil i løbet af formiddagen fredag vurdere, om eftersøgningen skal fortsætte.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland