Gå til hovedindhold
Erhverv

Forventer at vokse 20-35 procent årligt: Iværksætter fortsætter vækst-succes

14-01-2019 KL. 19:27
Empty

Rito.dk er på fem år vokset fra én iværksætter til næsten 40 medarbejdere. For to år siden modtog stifter Dennis Drejer (til højre i billedet) prisen som årets iværksætter ved Skive Business Award-show. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Succesen for den lokale iværksættervirksomhed, Rito.dk, ser ud til at fortsætte.

For fem år siden blev Rito.dk stiftet af Dennis Drejer, som siden er blevet et ikon inden for iværksætteri. For et par år siden flyttede han til København, men oprindeligt er Dennis Drejer fra Skive-egnen, hvor han blandt andet har taget en htx-eksamen.

Det er halvandet år, siden Rito.dk endnu engang måtte flytte til nye og større lokaler. Valget blev Gyrovej, hvor virksomheden siden er ekspanderet. I dag er der næsten 40 medarbejdere.

- Vi har vækstet næsten 35 procent hvert eneste år siden start, og vi forventer at kunne ramme en vækst et sted mellem 20 og 35 procent de næste år, siger Dennis Drejer.

Før etableringen af egen virksomhed var Dennis Drejer en markant person hos Cykelpartner.dk, der har adresse i Jebjerg og flere gange har vundet Dagbladet Børsens gazellepris.

Dennis Drejer fortæller om flere arrangementer og øget opmærksomhed omkring rito.dk, når fødselsdagen i uge tre vil blive fejret.

- Skive Kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard kigger forbi for at se vores lokaler, som vi flyttede i for halvandet år siden. Vi kører store tilbud og rabatter, og vi kommer til at sende live på Facebook og have mange konkurrencer, tilføjer Dennis Drejer.

Allerede nu er der ved at være godt fyldt op på Gyrovej, fortæller Dennis Drejer:

- Vi har nu 4000 kvadratmeter til rådighed, hvor 500 er kontor, og de resterende 3500 er lager. Et lager, som vi stille og roligt begynder at fylde op.

På landsplan er der for alvor kommet fokus på Rito.dk, som flere gange har været indstillet til priser:

- Vi har været indstillet til flere E-handelspriser. Desværre har vi endnu ikke vundet nogen, men vi er flere gange blevet nummer to og tre i forskellige kategorier. Og det er vel at mærke ud af alle danske webshops, påpeger Dennis Drejer.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

112

Politiet "anholder" to geder, der var på springtur: Men hvis er de? Politiet "anholder" to geder, der var på springtur: Men hvis er de?

112

Ryger i fængsel på ubestemt tid: 23-årig skibonit idømt forvaring for knivdrab Ryger i fængsel på ubestemt tid: 23-årig skibonit idømt forvaring for knivdrab

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland