Gå til hovedindhold
Debat

Forvrøvlet sludder

15-09-2020 KL. 21:49
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Frits Olav Munk leverer en gang forvrøvlet sludder rettet mod Skive Folkeblad og ønsker på baggrund af sine analyser en langt mere borgerlig linje i avisen.

Jeg kan være enig med Frits Olav Munk i kritik af Skive Folkeblads linje, men fra min side bliver det dog med omvendt fortegn, således at jeg ønsker et Skive Folkeblad langt mere i tråd med det oprindelige Radikale Venstre. Lidt mere kant, lidt mere kritik.

Tidligere var Radikale Venstre husmændenes parti, som havde stor forståelse for småkårsfolk og betydningen af at kunne stå sammen for at opnå resultater i f.eks. andelsmejerier og Brugsforeninger, samtidig med respekten for den enkelte husmand og stand måtte overholdes. Forståelsen for solidaritetens nødvendighed gav et naturligt samarbejde gennem tiden med Socialdemokratiet, hvor man så ikke har samme forhold til selvejerskabet, men er mere optaget af det store »vi«.

En del af det at være radikal var også en kritisk forholden sig til de større gårde og herremænd som stemte Venstre og konservativ og hvor selvejerskabet og herskerstrategier kommer langt mere i fokus, mens det fælles fortoner sig og bliver irriterende.

Her er det lidt trist at opleve Det radikale Venstre/Skive Folkeblad ligge sig sådan i ske med Liberal alliance, som primært dyrker skattelettelser til i forvejen velbjærgede egoister ud fra forestillingen om at ”når bare individet får plads, så bliver det godt for alle”. En kritisk forholden sig fra Folkebladets side var dog bedre. Lidt mere Jeppe Aakjær.

Men tilbage til Frits Olav Munk, som udformer sine ønsker om en rent borgerlig avis på baggrund af en gennemgang af Danmarks samlede medier. Over en kam beskrives medierne som rent venstreorienterede og Politiken beskrives som en »afskyelig, antisemitisk, venstresnoet avis og Weekendavisen er egentlig bare den samme propaganda på en lidt anden måde«, skriver Munk.

Det er simpelthen noget vrøvl og jeg tror altså ikke jøden Herbert Pundik, som var chefredaktør på Politikken fra 1970 – 1993 og til sin død tilknyttet Politikken, var særlig antisemitisk.

Jeg tror heller ikke det antisemitiske ligger den aktuelle chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik ret meget på sinde. Krasnik nedstammer fra polske jøder, har studeret på Hebrew University og har i sin journalistik i Danmark været kritiseret for ensidige pro israelske interviews.

(Jeg er selv en af kritikerne af fremmedes indblanding og synes det er irriterende som jøderne altid formår at møve sig ind og kræve skæbnefællesskab med danskerne. Javel, vi var gode humanister og hjalp de forfulgte jøder til Sverige dengang under 2 verdenskrig, men det betyder da ikke det er i orden som israelerne nu overfalder de stakkels palæstinensere og stjæler deres jord.)

Modsat Munk mener jeg bare der er én venstreorienteret avis tilbage i Danmark i form af dagbladet Information, resten er derimod højrefløjsaviser. Her kunne det være rart om Skive Folkeblad, på trods af man nu er blevet købt af Mediehusene Midtjylland, iagttager en kritisk, kulturradikal linje som også kan forstyrre og skabe tanker hos en Frits Olav Munk.

Med tak for optagelsen

Morten Konge Nielsen,

Furvej 13,

Selde,

7870 Roslev

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland