Gå til hovedindhold
Erhverv

Føtex i Skive lukker bageriet: Brødet skal nu bages i Silkeborg

12-06-2020 KL. 11:06
Empty

Kunderne i Føtex i Skive kommer ikke til at mærke nogen forskel, efter at bageriet er lukket, siger varehuschef Jesper Sort. - Alt brød er friskbagt som før, siger han. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Føtex i Skive har netop lukket sit eget bageri.

Der er dog fortsat bageriudsalg med friskbagt brød i Føtex Skive.

Men siden mandag i denne uge leveres brødet fra et stort bageri i en Føtex i Silkeborg.

Det er det største bageri i Danmark, som fysisk ligger i et Føtex-hus.

- Det er en koncernbeslutning, at man samler vores bagerier på et større bageri, så man kan gøre det mere effektivt, fortæller Føtex’ varehuschef i Skive, Jesper Sort.

Føtex-bageriet i Silkeborg har større maskiner og leverer nu til i alt syv Føtex-butikker.

Ved at samle er man desuden mindre sårbar end i de mindre Føtex-bagerier, hvis en bager eller to lige pludselig finder andet job.

Mangel på bagere har dog aldrig været et problem i Skive, understreger Jesper Sort.

I bageriet i Skive har Jesper Sort haft seks ansatte.

- Alle er genansat inden for koncernen, fortæller varehuschefen.

Og kunderne i Skive kommer ikke til at mærke nogen forskel overhovedet, pointer han.

- Alt brød er friskbagt som før, siger Jesper Sort.

Friskbagt vil sige, at det bliver bagt efter midnat.

Og det fragtes derefter fra Silkeborg til Skive, så det er klart til salg i butikken klokken seks på hverdage og klokken syv i weekender ligesom før.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland