Gå til hovedindhold
Lokalt

Freden og den gode stemning sejrede i Dalgas

12-04-2019 KL. 20:52
Empty

Området omkring Det Islamiske Hus på H. C. Ørsteds Vej var proppet med mennesker fredag aften. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Da Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs i søndags demonstrerede på Dalgas Allé, var det kun Rasmus Paludan, der havde lagt en plan.

Men fredag aften havde både politiet og det muslimske miljø i Skive forberedt sig bedre, og derfor var der fred, kærlighed og ingen konfrontationer i luften over Dalgas Allé, da Rasmus Paludan for anden gang på seks dage demonstrerede i Skive.

Planen fra politiets side lød ganske enkelt på at være så talstærkt til stede, at der ikke kunne ske noget som helst, der mindede om situationen i søndags.

Der blev ikke taget chancer, og hele dagen igennem var området omkring Ådalskolen blevet overvåget.

Og muslimernes plan var gennem en moddemonstration at ignorere Rasmus Paludan og holde sig væk fra hans demonstration blot få hundrede meter derfra.

Og den plan blev fulgt til punkt og prikke, så den lykkedes.

Flere hundrede mennesker var i tre-fire timer samlet ved moskéen på H. C. Ørsteds Vej. Der var gratis mad og drikke til alle, der var hoppeborg for de mindste, og helt naturligt faldt tankerne på hinanden og selskabet i stedet for Rasmus Paludan og hans udtalelser om muslimer og koranen.

I forbindelse med folkefesten ved Det Islamiske Hus gav imam Mohamad Jammal udtryk for, at han håber, at man kan lave flere af sådan nogle arrangementer i fremtiden, hvor man mødes i fred og fordragelighed over en cola og en pizza.

Mellem 100 og 150 ikke-muslimer mødte op til Paludans demonstration.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Kulturministeren ændrede ikke syn på gelænder: Det er vigtigt at se gravhøj som kulturarv Kulturministeren ændrede ikke syn på gelænder: Det er vigtigt at se gravhøj som kulturarv

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland