Gå til hovedindhold
Erhverv

Freja opkøber Padborg-virksomhed

25-12-2017 KL. 14:26
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Freja Transport & Logistics med hovedsæde i Skive har netop indgået aftale om opkøb af transportvirksomheden Transcargo med hovedkontor i Padborg.

Transcargos transportydelser komplementerer det i forvejen stærke udbud hos Freja, og det vil i høj grad være værdiskabende for kunderne i den fremtidige Freja-koncern.

Med købet af Transcargo, der har et stærkt brand indenfor køle- og frysetransporter samt er blandt de markedsledende på trafikkerne fra Danmark til Grækenland og Polen, er Freja et skridt nærmere sit mål om at være full service provider til transportmarkedet. Officielt sker overtagelsen 1. januar 2018, men den afventer Konkurrencestyrelsens godkendelse, oplyser Freja i en pressemeddelelse.

- Vi har en klar strategi om at styrke Frejas position på transportmarkedet. Transcargos kerneydelser komplementerer Freja særdeles godt. Der er rigtig mange spændende muligheder, som er oplagte at udnytte. Det bliver rigtigt interessant for vore kunder, siger Group CEO Jørgen Hansen.

Det er efterhånden en del år siden Freja lavede sit seneste opkøb, men for ledelsen i Freja har det handlet om at finde det rigtige match.

- Vi har haft tålmodigheden til at vente på, at det rigtige opkøb for os blev en mulighed. Transcargo indeholder det, som vi har været på udkig efter. Fremover vil vi i endnu højere grad kunne hjælpe kunderne med at optimere deres værdikæde, så de bliver mere konkurrencedygtige. Det er en win-win for alle parter, slutter Jørgen Hansen.

Han understreger, at Transcargos aktiviteter vil blive videreudviklet fra de strategiske placeringer som de har i Danmark (hvor der er ca. 50 ansatte), Sverige (3 ansatte) og Polen (ca. 90 ansatte).

Transcargo har hidtil været ejet af stifterne Bjarne Sell Hansen og Henrik Jürgensen, CEO Torben Mortensen, samt en række mindretalsaktionærer. Torben Mortensen fortsætter som filialdirektør i Padborg, samt som direktør for det polske selskab. Han indtræder som følge heraf i Frejas koncerndirektion. Henrik Jürgensen fortsætter i sit nuværende job som traffic manager med fokus på Grækenland. Torben Mortensen og Henrik Jürgensen forbliver begge som aktionærer i FREJA, mens Bjarne Sell Hansen indtræder i bestyrelsen i det polske selskab.

Bjarne Sell Hansen ser FREJA som det helt rigtige match for sit livsværk Transcargo og siger:

- Freja er en solid, veldrevet virksomhed med et stærkt brand, en engageret organisation med 600 medarbejdere og et godt omdømme i markedet. Freja har en stærk it-platform, som er parat til at Transcargo, kan implementeres, siger han.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland