Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Fremad Amager får bøde for abelyde i pokalkamp mod FCM

17-10-2019 KL. 14:50
FC Midtjyllands Awer Mabil blev ifølge Fodboldens Disciplinærinstans udsat for racisme, da FCM blev slået af Fremad Amager i pokalturneringen 26. september (arkivfoto).
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fremad Amager har fået en bøde på grund af abelyde fra tilskuerpladserne i en pokalkamp i september mod FC Midtjylland.

Fodboldens Disciplinærinstans har torsdag givet 1. divisionsklubben en bøde på 12.500 kroner, fremgår det af en pressemeddelelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

Dommer Benjamin Willaume-Jantzen hørte i det 85. minut, at en gruppe Fremad Amager-fans lavede abelyde rettet mod gæsternes mørke spiller Awer Mabil.

Fremad Amager har selv undersøgt sagen, og klubben kan ikke bekræfte, at de racistiske tilråb har fundet sted.

Klubben oplyser tværtimod i sin redegørelse, at der på det pågældende tribuneafsnit sidder en gruppe, der kalder tribunen for ”antiracistisk ståsted”, og at grupperingen har oplyst, at den adskillige gange igennem kampen har råbt "gult, gult, gult", "ud, ud, ud" og "ha, ha, ha".

- I forbindelse med et indkast udført af FC Midtjylland-spilleren Awer Mabil råbte Fremad Amagers fans, som de havde gjort flere gange i slutningen af kampen, "ha, ha, ha".

- ”Antiracistisk ståsted” er overbeviste om, at netop "ha, ha, ha" er de tilråb der er blevet tolket på og opfattet som racistiske, lyder det i klubbens svar på dommerens indberetning.

Disciplinærinstansen har dog valgt at stole på dommerens indberetning og langet en bøde ud.

Fremad Amager vandt opgøret i 16.-delsfinalen 26. september med 1-0 og er dermed videre i turneringen.

FCM er forsvarende pokalmester.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland