Gå til hovedindhold
Lokalt

Frygt for elevflugt fra oplandsskoler: Idrætsklasser splitter land og by

11-10-2018 KL. 23:19
Empty

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

By og land står langt fra hinanden i holdningen til Skive Kommunes planer om at etablere idrætsklasser for de ældste elever.

Overbygningsskolerne i Skive by siger i udgangspunktet ja tak til at huse idrætsklasser, mens skolerne i oplandet er stærkt betænkelige ved planerne, som de frygter vil skabe elevflugt og udhule de lokale idrætstilbud.

Oplandsskolerne frygter, at centrale idrætsklasser i en tid med i forvejen faldende elevtal vil betyde, at elever vil vælge den lokale skole og de lokale fritidstilbud fra.

Skive Kommunes børne- og familieudvalg anbefalede på sit møde onsdag, at de kommende idrætsklasser bliver placeret på Aakjærskolen, der ligger i midtbyen i Skive og sammen med Brårup Skole har meldt sig klar til at løse opgaven.

Resen Skole og Skivehus Skole i Skive by hilser også idrætsklasser velkommen, men Resen savner samtidig svar på forskellige dilemmaer, for eksempel, hvordan det efterlader fællesskaberne på de skoler, der ikke har idrætsklasser, og Skivehus Skole anbefaler, at eleverne bliver på distriktsskolerene, og at skolerne i stedet organiserer sig, så skole og træningsprogram for eliteidrætseleverne kan imødekommes lokalt.

Skive vil gerne udvikle flere idrætstalenter.

En del af arbejdet med at blive en Team Danmark Elitekommune er, at der skal oprettes eliteidrætsklasser for de ældste elever på en af kommunens skoler - formentlig fra det næste skoleårs start i august 2019.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland