Gå til hovedindhold
Lokalt

Fundet i Skive Å: Frygtet invasiv krebs formerer sig selv

14-02-2019 KL. 09:09
Empty

Marmorkrebsen, som blev fanget nær Skive, og nu befinder sig i AQUA i Silkeborg, kan befrugte sig selv. Det er første gang, krebsen er fundet i Danmark.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den frygtede invasive art, marmorkrebsen, er fundet i Skive Å. Det er første gang den er fundet i Danmark.

Det bekræfter AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg, der har fået indleveret et eksemplar.

- Det ser skidt ud for vores vandløb, siger Morten Vissing, zoolog i AQUA.

Krebsen er på EU’s liste over særligt uønskede arter, fordi den breder sig som en steppebrand og æder næsten alt på sin vej. Der har længe været frygt for, at marmorkrebsen skulle finde vej ind i de danske vandløb, og nu foreligger der altså beviser for, at det er sket.

Marmorkrebsen er den eneste krebs, der kan befrugte sig selv. Derfor kan den hurtigt blive meget talrig, hvis den først etablerer sig.

Derudover er den altædende og supplerer gerne sin plantebaserede føde med både vandinsekter, bløddyr, mindre fisk og yngel.

Den kan leve i alle typer ferskvand lige fra små, stillestående vandhuller og søer til større, strømmende vandløb. Derfor er den en trussel for de hjemmehørende arter i alle de ferske vande i Danmark.

Manden, der indleverede krebsen fra Karup Å, havde den i et par dage gående i et akvarium, hvor den begyndte at æde af fiskene, fortæller Morten Vissing.

De selvsamme egenskaber, som gør marmorkrebsen til en trussel i naturen, har også gjort den populær til akvariehold. Foruden det flotte mønster kræver den nemlig meget lidt pleje, og så formerer den sig hurtigt. Netop af den grund kommer der hurtigt flere, end der kan være i et akvarie, og så er der risiko for, at ejerne sætter de overskydende krebs ud i naturen. På den måde har krebsen etableret sig i den vilde natur i både Tyskland, Japan, Holland og især Madagaskar.

- I Danmark har vi længe kæmpet mod de invasive signalkrebs, der breder sig i vandløbene, og det har vist sig enormt svært at bekæmpe dem. Hvis marmorkrebsen også etablerer sig, ser det skidt ud for vores vandløb, forklarer Morten Vissing.

De selvsamme egenskaber, som gør marmorkrebsen til en trussel i naturen, har også gjort den populær til akvariehold. Foruden det flotte mønster kræver den nemlig meget lidt pleje, og så formerer den sig hurtigt. Netop af den grund kommer der hurtigt flere, end der kan være i et akvarie, og så er der risiko for, at ejerne sætter de overskydende krebs ud i naturen. På den måde har krebsen etableret sig i den vilde natur i både Tyskland, Japan, Holland og især Madagaskar.

Den indleverede marmorkrebs bliver udstillet i sit eget akvarium i AQUA Akvarium og Dyrepark. Indtil videre vil den komme til at bo alene, men eftersom den allerede bærer rundt på hundredvis af æg, kommer der nok snart flere.

Marmorkrebsen er formentlig en underart af sumpkrebsen, der oprindeligt stammer fra staterne Georgia og Florida i USA.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland