Gå til hovedindhold
Lokalt

Gav middag og sang for de ældre: Kromanden spreder glæde på plejehjemmet

15-12-2017 KL. 17:09
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

 

- I dag ska’ vi ha’ ølbien, ligesom vi plejer. De er med grønlangkål og brune kartofler, som vi selv har lavet. Rødbeder, som vi selv har kogt, rugbrød, som vi selv har bagt, og sennep, som vi selv har lavet!

Smilene fra 30 beboere på Sevel Plejehjem kvitterer for ordene fra kromand Hans Kurt Nielsen i Sevel.

For tredje år i træk har han valgt at give en middag til plejehjemmets beboere.

Om sin motivation for at lave middagen til 30 personer, køre den over på den anden side af gaden og servere den, siger Hans Kurt Nielsen.

- På en eller anden måde var det sådan kommet op, at nogle gav til hjemløse, andre gave til fattige, og man kan sige, at det her er også en form for et sponsorat fra vores side, siger kromanden.

- Nu kender jeg jo en del af dem, som er her på Sevel Plejehjem. Jeg synes også, det er sjovt at være med til at skabe lidt julestemning og selv at komme lidt i julestemning. Flere af beboerne her er mine gamle kunder, og der sidder faktisk også en kvinde her, hvis mand engang leverede fisk til kroen.

Reaktionen fra beboerne er ikke til at tage fejl af. De er glade, de nyder maden, smiler og snakker. Nogle får en hyggesnak med kromanden.

- De fleste kan godt kende mig, for nu har jeg jo efterhånden været nogle år i byen. De er utroligt glade for det her. Jeg kan også høre på personalet, at det er noget, som beboerne hvert år ser frem til. Så har jeg samtidig fået overtalt Poul Pe til at komme og spille lidt, siger kromanden.

Elna Andersen er en af de beboere, som har taget plads ved bordet og er i gang med at nyde de kendte ølben og det øvrige tilbehør. Hun synes, det er et meget flot arrangement, at kromanden kigger forbi med middagen:

- Jeg synes, det er alle tiders!

Også William Mortensson nyder arrangementet og siger:

- Det er udmærket! Jeg har været med to gange tidligere. Det er en god tradition, som kromanden har fået. Den må han gerne blive ved med at dyrke, selvom han i år har været meget optaget på grund af fødselsdag og jubilæum.

Han henviser til Hans Kurt Nielsens private arrangementer tidligere på året, der stod på markering af sin 65 års fødselsdag og 25 års jubilæum som ejer af Sevel Kro.

Musiker Poul Pe spillede på klaveret. Der var fællessang, og mens beboerne nød middagen spillede Poul Pe forskellige numre, nogle af dem var på bestilling, som blandt andet titelmelodien fra den folkekære tv-serie, Matador.

Sange fra seniorsangbogen og fra julehæfter og salmebøger krydrede også de velkendte ølben, som gled ned sammen med sodavand fra Hancock og Pokal-øl.

 

 

 

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

112

21-årig voldsmand på spil igen: Overfaldt kvinde to dage efter dom 21-årig voldsmand på spil igen: Overfaldt kvinde to dage efter dom

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland