Gå til hovedindhold
Debat

Gevalia på Rusmiddelcentret?

12-09-2018 KL. 10:49
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Sundheds- social og forebyggelsesudvalget havde den 16. august 2018 udvalgsmøde, hvor de godkendte sundhedschef Trine Brøckers indstilling omkring medicinudleveringen på Rusmiddelcentret i Skive.

I indstillingen til udvalget nævnes bl.a. følgende:

»Status august 2018

Personalet oplever fortsat, at den nye medicinudlevering fungerer godt, og de får også positive tilbagemeldinger fra brugerne.

Der har ikke i sommerferien været uro omkring medicinudleveringen, og politiet oplyser, at de heller ikke har modtaget henvendelser fra naboerne i perioden«.

Jeg vil gerne starte med at beklage de manglende henvendelser til politiet omkring de narkohandler, som foregår i området.

På grund af ferietiden har der desværre ikke været naboer, som har stået klar med fotografiapparatet i det rigtige øjeblik, således at handlerne kunne dokumenteres og dermed anmeldes til politiet.

Gad vide, om de positive tilbagemeldinger omkring medicinudleveringen også kommer fra de misbrugere, som er idømt tvungen medicinering. Tvungen medicinering gives, således at misbrugerne beroliges, så de ikke er så udadreagerende, som det hedder med et fint udtryk.

I Skive Folkeblad den 29. august 2018 er hele side 5 brugt på at fortælle, hvor godt det går på Rusmiddelcentret.

Men - så er det, at naboerne i kvarteret undrer sig, for de har nemlig flere gange i sommerferien lagt mærke til, at en politibil er kørt op foran medicinudleveringen, og to betjente er gået ind.

Hvad skal to betjente dog i medicinudleveringen, når alt omkring medicinudleveringen fungerer godt, og der ikke i sommerferien har været uro omkring medicinudleveringen?

Hvad kan forklaringen dog være:

a. Kan det være, at politiet savner naboskabet af medicinudleveringen og derfor kigger ind for hyggens skyld?

b. Kan det være, at politiet har god tid og vil foretage et »kvalitetstjek« i medicinudleveringen?

c. Kan det være, at personalet har glemt at fortælle sundhedschefen, at de har haft flere »små« problemer, som politiet skulle hjælpe med?

Nej, nu har jeg det - det er noget helt andet. Det må da være, fordi Rusmiddelcentret serverer Gevalia kaffe til uventede gæster. Hvad skulle det ellers kunne være?

PS. Det opstillede festivalhegn med presenning, som er opstillet for at forhindre misbrugerne i at forstyrre begravelseshandlinger fra kapellet, pynter ikke på området.

Hanne Thomsen,

Kompagnigade 29,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland