Gå til hovedindhold
Debat

Giftdepot nær vandværk?

13-06-2018 KL. 11:29
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Jeg er utryg ved, hvad Viborg Kommune kan finde på at give Miljøcenteret Lundgård (tidligere Lundgaard Teglværk) tilladelse til at fylde i den dejlige værdifulde sø for naturen, som cirka 100 års lergravning har skabt, især da Stoholm Vandværk ligger kun et par hundrede meter herfra.

Der mangler information herom til borgerne, som bor i nærheden.

Den tidligere ejer har allerede dækket én værdifuld sø for naturen til med jord langs vejen ved baneskoven, som er fredskov.

Vil Viborg Kommune og Bane Danmark give Hede Danmark lov til at fælde træer i fredskoven ved jernbanen og anlægge en cykelsti her med hegn på begge sider, der kommer til at fungere som en vildtfælde (når der kommer tog) for eksempelvis kronvildt, der vandrer mod nord fra Dalgas og Liebes plantager til Mønsted Skov?

Hvorfor skal vi lodsejere tvinges til at køre ind gennem Miljøcenterets område gennem en port og ud igen igennem en port i den anden ende ved vores jordlodder, når der findes andre og meget bedre løsninger?

Samtidig med, at man siger, at der ikke må komme uvedkommende ind på miljøcenterets område, skal vi lodsejere tilsyneladende tvinges derind!

Har man helt overset, at der er en vej, der fører ud i Lundgårdsvej og Toftumvej på den anden side af Miljøcenteret?

Samtidig med at man er i færd med at ødelægge søen i lergraven, så er der kunder til al den blåler, som findes i og omkring søen.

Måske kan dét være en redning for en fantastisk værdifuld sø, der ikke har været frosset helt til sidste vinter og, som det ses på billedet, er værdifuld for mange sangsvaner og mange andre arter.

Måske er de »kloge hoveder« blevet klogere, når engang lergravningen ophører, så søen kan bevares for eftertiden og naturen.

Prøv at forestille jer, hvad det ville koste at anlægge sådan en fantastisk værdifuld sø!

 

Med venlig hilsen

Martin Bay Kristensen,

Ågade 9A,

7850 Stoholm

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland