Gå til hovedindhold
Erhverv

Glade grynt: Æblegrise er svinsk glade for æbler (+video)

17-09-2019 KL. 20:58
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

De roder i jorden med trynen og smasker højlydt.

De trisser rundt med krølle på halen inde i indhegningen mellem dynger af æbler.

Inde mellem foldens nåletræer lægger de sig godt til rette på den bløde skovbund af grannåle og grynter veltilfreds.

I alt 16 unge grise er der i folden på Maria og Jesper Olesens landejendom lige uden for Rødding.

Sammen med en anden familie står ægteparret Olesen bag en lille hobbyvirksomhed, som de har valgt at kalde Æblegrisen.

- Ambitionen har været, at vi skulle lave noget kvalitetskød, og at grisene skal have det rigtig godt, siger Maria Olesen, mens hun strøer halm ud i de små grisehuse i folden, hvor grisene kan søge ly, hvis vejret bliver for hårdt.

Rødding er som bekendt Æblets By, og derfor giver det god mening med æblegrise, mener Maria og Jesper.

Som et væsentligt supplement til det GMO-fri grovfoder fodres grisene dagligt med lokale æbler, samt ikke mindst overskuddet fra den lokale æblemostproduktion: æblepulpen.

På den måde bliver alt fra æblerne udnyttet i stedet for at gå til spilde.

Og ligesom mennesker har også grise gavn af æblernes vitaminer, pointerer Maria Olesen.

Sådan er æblegrisenes liv (Læs mere under video-klippet):

Æblegrisene fra Årbjerg from Skive Folkeblad on Vimeo.

Om man ligefrem kan smage æblerne i grisekødet, sammenlignet med grise, der ikke spiser æbler, findes der vist ikke noget videnskabeligt belæg for at påstå.

Men kødet har i hvert fald en god smag, er mørt og med en god fedtmarmorering, konstaterer ægteparret.

De oplever en tydelig sammenhæng mellem et glad griseliv og kvaliteten af kødet.

- Det betyder meget, at man ved, at man spiser noget kød fra nogle dyr, der har haft et godt liv, siger Maria Olesen.

Det er sjette år, at parret har æblegrise.

Og det hele startede med ønsket om selv at kunne spise noget bedre svinekød.

- Vi kunne godt tænke os at få noget ordentligt kvalitetsgrisekød, siger Jesper Olesen.

Grisene er født på Friland og kommer til Rødding, når de er 10 uger gamle.

Så går de frit rundt i folden i Rødding i knap et halvt år, indtil de vejer cirka 120 kilo.

- De går og bevæger sige hele tiden. Og det kan man mærke på kødet, siger Maria Olesen.

- Det får en anden struktur, supplerer hendes mand.

Det frie rolige griseliv er også et liv uden stress. Og det kan man smage på kødet, da grises stressniveau forud for slagtning påvirker kødets smag og mørhed, pointerer Maria Olesen, der ikke har tænkt sig at opgive sit faste job for Æblegrisen.

Hun siger:

- Det er ikke for at tjene store penge. Det er for at lave kød af god kvalitet.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland