Gå til hovedindhold
Kultur

God stemning på festival-camp: Unge gutter introduceret til øl-kroket (video)

08-06-2019 KL. 14:46
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der er liv og glade dage på Skive Festivals camp.

Sådan var det i hvert fald, da Skive Folkeblad besøgte området fredag eftermiddag.

Musikken buldrede ud af højttalere, lunkne øl blev drukket og cidere hældt i ølbongs.

En stor vennegruppe fra Handelsskolen i Holstebro havde i hvert fald godt gang i festen på det åbne græsområde.

18-årige Alberte Andersen fra 1.b fik sin gode veninde til at hælde cideren i bongen, mens hun gjorde sig klar til at synke den lunke drik.

Hurtigt.

For det går stærkt, når det løber gennem slangen. Noget af det endte også på de bare ben, men det var hurtigt tørret i den varme eftermiddagssol.

Den leg havde de haft gang i længe, før Folkebladet fangede dem.

Og den var nok ikke slut endnu.

Det var den til gengæld for en anden ung mand, der ikke havde det alt for godt.

To veninder støttede ham, da han tømte maven for ubehagelig syre.

Andre sov rusen ud på pladsen, mens endnu flere gjorde som de førstnævnte.

Drinks blev blandet i drikkedunke, dåser blev knappet op.

Et andet sted blev de tomme dåser brugt som forhindring i øl-kroket.

Et spil, som to 35-årige viborgensere bruger til at møde nye mennesker.

- Det er altså en lidt mere gentlemans-sport end øl-bowling, hvor man ikke snyder, lyder det fra 35-årige Peter Birk fra Viborg.

Kommentaren blev sagt med et smil under en pause i spillet mod en gruppe unge gutter.

De mødte hinanden ved indgangen til festival-campen.

- Det er et godt spil til at binde generationer sammen, lyder det fra Peter Birk.

Men det er ikke et let spil at vinde.

En helt særlig regel er nemlig at skyde kuglen under krokodillen med et elegant slag.

Det lykkedes dog ikke regelmageren selv.

Kuglen endte under krokodillen.

- Så skal du ind at kravle under den, lød det fra en af deltagerne.

Om det lykkedes må stå hen i det uvisse.

Se video fra pladsen herunder:

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland