Gå til hovedindhold
Debat

Godt nyt for erhvervsskoler og deres elever

07-11-2018 KL. 14:52
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Jeg kipper med flaget for, at regeringen og Dansk Folkeparti netop har aftalt at droppe omprioriteringsbidraget for erhvervsskolerne fra og med 2019. Dermed får erhvervsskolerne lov til at beholde 1,3 milliarder kroner, der ellers var planlagt at spare. Aftalen er indgået som et led i finanslovsforhandlingerne for 2019.

Økonomien er naturligvis helt central for at erhvervsskolerne har de bedste forudsætninger for at styrke uddannelserne og dermed tiltrække flere elever fra folkeskolen i skarp konkurrence med de gymnasiale uddannelser. Den aftalte afskaffelse af omprioriteringsbidraget giver således erhvervsskolerne markant bedre muligheder for at forbedre kvaliteten i undervisningen.

Danmark har hårdt brug for, at langt flere unge af en årgang tager en erhvervsrettet faglig uddannelse. Vi har mangel på dygtige håndværkere og fagligt uddannede, der kan bidrage til fremtidens produktion i virksomhederne. Derfor finder jeg det afgørende, at vi prioriterer erhvervsskolerne og gør det mere attraktivt at vælge denne type uddannelse. Det handler dybest set om at sikre grundlaget for fremtidens velstand og dermed vores fælles velfærd.

Afslutningsvis vil jeg slå fast, at de erhvervsfaglige uddannelser i min optik rangerer mindst ligeså højt som de gymnasiale uddannelser. Med en god erhvervsrettet uddannelse i bagagen står en verden af spændende job- og karrieremuligheder åben for den unge. Grib disse muligheder.

Kristian Pihl Lorentzen,

MF for Venstre,

Hermelinvej 4,

8643 Ans

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland