Debat

Gør Skive Kunstmuseum til vaccinecenter

Skive Kunstmuseum er i øjeblikket en af de mange kulturinstitutioner, der er lukket ned. I stedet for bare at lade museet stå tomt og uvirksomt hen, bør man genåbne det for offentligheden som midlertidigt coronavirus-vaccinecenter.

Skive Kunstmuseum passer fint til denne funktion, da det rummer den plads, der er nødvendig for at opretholde social afstand. Desuden er tiltag vedrørende sikkerhed og »publikumshåndtering« allerede på plads på kunstmuseet. Funktioner, der er nødvendige, hvis et vaccinecenter skal fungerer optimalt.

Kunstmuseet har også den fordel, at det er centralt placeret, og det er en adresse, som folk i forvejen kender.

Uwe Max Jensen,

Jægergårdsgade 152,

8000 Aarhus C