Gå til hovedindhold
Sport

Grønnemark jubler over Champions League-triumf: »Det kan ikke blive større«

02-06-2019 KL. 13:53
Empty

Liverpool kunne lørdag løften trofæet med de store ører. Det er sjette gang i historien, at de rødklædte sejrer i mesterholdenes turnering. Foto: JAVIER SORIANO / AFP /Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Klubfodboldens største titel, Champions League, endte lørdag aften på Liverpool-hænder, da klubben fra Merseyside kunne løfte pokalen med de store ører efter en 2-0-sejr over Tottenham i Madrid.

Hjemme i Skive sad en del af eventyret, Thomas Grønnemark, og fulgte med foran TV’et.

Han har siden sidste sommer været med i staben i den engelske storklub - som indkasttræner under manager Jürgen Klopp.

At han nu sidder tilbage som værende en del af et Champions League-vindende hold, havde han selv lidt svært ved at forstå, da Skive Folkeblad fangede ham dagen efter den store triumf.

- Det kan blive ikke større. Hvis jeg havde sagt til mig selv, da jeg var 10 år gammel og blev vild med indkast, at jeg skulle komme til at hjælpe en klub som Liverpool, som nu har vundet Champions League, tror jeg ikke, at jeg selv havde troet på det. Jeg kan ikke beskrive det med ord. Det er helt vildt. Det har kæmpe betydning - ikke kun for spillerne og klubben, men også for mig og min fremtid, siger Thomas Grønnemark.

besked fra klopp

I 2004 fik Grønnemark sit første indkastjob i en professionel fodboldklub, da Viborg FF tog ham ind. Siden da har freelance-arbejdet bragt ham til mange europæiske klubber, men intet kan måle sig med den oplevelse, han har fået i Liverpool FC.

- Det har været et rent eventyr. Jeg har fået så meget indflydelse i Liverpool, at det er helt utroligt. Jeg har fået meget mere indflydelse dér, end jeg har fået i alle de andre klubber, jeg har været i, tilsammen i 15 år. Jeg har en viden, som Liverpool har anerkendt som værdifuld og som noget, de kunne bruge, lyder det fra Grønnemark.

Klubbens manager Jürgen Klopp fik øjnene op for skibonitten, da han læste en artikel om indkasttræneren i tyske Bild, og han tog ham derfor ind som en del af staben.

- Jürgen er en mand, der er dygtig til at anerkende folk omkring sig. Det er vigtigt, uanset om det er en fodboldklub, en virksomhed eller i en familie, at man siger tak, flot arbejde og godt klaret. Han har skrevet til mig i formiddags, selv om han har mange andre ting at tænke på og tusind folk, der trækker i ham. At han husker at gøre det, selv om jeg sidder hjemme i Danmark, er bare skønt, siger en glad og stolt Thomas Grønnemark.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

112

"Hvis du gør som jeg siger, så ser du din mor igen, men hvis du ikke gør, som jeg siger..." "Hvis du gør som jeg siger, så ser du din mor igen, men hvis du ikke gør, som jeg siger..."

Lokalt

Forening advarer: Skive er ramt af smitsom og dødelig sygdom for hunde Forening advarer: Skive er ramt af smitsom og dødelig sygdom for hunde

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland