Gå til hovedindhold
Kultur

Grundlovsmøde i præstegårdshaven: Kampen om det danske "vi"

05-06-2019 KL. 11:00
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Grundlovsdag oprandt med solskin over præstegårdshaven på Frederiksdal Allé i Skive, og de 40 fremmødte til grundlovsmødet i haven kunne nyde morgenkaffen med solens stråler på sig. Men dagens taler Johannes Henriksen, redaktør på Kristeligt Dagblad, var kun lige begyndt at tale, da de mørke skyer trak hen over haven.

Og de passede på sin vis meget godt til indholdet i talen, for Johannes Henriksen fortalte om, hvordan det danske "vi", som vi har opbygget gennem et par hundrede år - blandt andet gennem nederlag og jantelov - er under pres. Det er et "vi", der blandt andet er kendetegnet ved folkeoplysning, folkelighed, fællesskab, åndsfrihed, demokrati og en stærk tradition for sang- og salmesang. Men Johannes Henriksens pointe er, at det bliver sat under pres af den konkurrencestat - hvor det handler om at vinde som samfund over de andre samfund, den identitetspolitik - hvor det ikke længere er okay at synge "Den danske sang" på CBS, og fællesskabet bliver også sat under pres af mig-kulturen på de sociale medier.

Kampen om det fremtidige "vi" er altså i gang, og Johannes Henriksen opfordrede tilhørerne til selv at tage del i den kamp.

- I dag er en god dag at fortsætte den kamp og til at lade hjertet brænde for sandhed og ret. For i dag skal vi nemlig stemme - og det er jo i virkeligheden der, det hele begynder. Det er ikke ét parti, der varetager kampen for det danske "vi". Den indsats varetager vi alle sammen ved at lade vores stemme blive hørt. I dag og i morgen, opfordrede han.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

112

"Hvis du gør som jeg siger, så ser du din mor igen, men hvis du ikke gør, som jeg siger..." "Hvis du gør som jeg siger, så ser du din mor igen, men hvis du ikke gør, som jeg siger..."

Lokalt

Forening advarer: Skive er ramt af smitsom og dødelig sygdom for hunde Forening advarer: Skive er ramt af smitsom og dødelig sygdom for hunde

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland