Gå til hovedindhold
Sport

Gyldent kvarter af Skive fik HØJ i knæ

08-02-2020 KL. 16:08
Empty

Thomas Damgaard bød sig for alvor til, da Skive fH rykkede fri af HØJ og vandt det sidste kvarter med 10 mål. Arkivfoto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I tre kvarter lignede Skive fH et hold med fortsatte forårs-problemer, da HØJ Elite lørdag var på besøg i Interfjord Arena. Men koncentreret arbejde i begge ender af banen i den sidste fjerdedel sikrede, at de 2 point havnede hos skibonitterne, som dermed rejste sig - eller i hvert fald kom op på knæ - fra sidste uges yderst pinlige nederlag hos bundproppen Roskilde.

Krisen, som rakte tre kampe tilbage, forekom ellers vanskelig at slippe ud af. Da der var spillet 45 minutter, førte HØJ nemlig med 21-20, men så rullede SfH’erne sig ellers ud og udnyttede den bredde og fysiske form, sjællænderne så ud til at mangle.

Det sidste kvarter vandt Skive med 11-1 - og så var sejren i hus med 31-22.

Nickolei Jensen og Thomas Damgaard førte fornemt an i de gyldne minutter. Og defensiven var stærk nok til tre gange at opsnappe bolden, når HØJ fejlede syv mod seks, og så få den lagt ned i et tomt mål.

Kampen båd på comeback til Daniel Guldsmed. Han scorede tre gange på fem forsøg og fik samlet lidt under en halv times spilletid.

Få reaktioner fra kampen i Skive Folkeblad mandag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland