Gå til hovedindhold
Lokalt

Hædret for tro tjeneste: De har slukket brande for os i mange år

12-01-2019 KL. 12:38
Empty

Fra venstre: Palle Kristensen, Anders Kjeldgaard, Lars Pedersen og John Boll. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er ikke alle og enhver, der har lysten, evnen og viljen til at være brandmand.

Det er heller ikke alle og enhver, der har en familie, som kan holde ud, at deres far skal ud og slukke ildebrand på de mest ubelejlige tidspunkter.

Derfor er der god grund til at hædre dem, som bliver i korpset længe - og dermed også oparbejder erfaring, som yngre kollegaer kan lære af.

Lørdag afholdt Nordvestjyllands Brandvæsen nytårsparole i Skive, og i den forbindelse modtog fire brandmænd medaljer.

To af dem har været i styrken i 10 år og to andre i 25 år:

Lars Pedersen fra Skive og John Boll fra Durup blev hædret for 25 år og fik udmærkelsen hæftet på uniformen af borgmester Peder Chr. Kirkegaard.

- Det er man da lidt stolt over, siger John Boll.

Ander Kjeldgaard og Palle Kristensen, begge fra stationen i Skive, fik tildelt 10-årstegnet.

De konstaterer med skæve smil, at de nu er blevet de gamle og erfarne i korpset.

- Man skal jo lære af sine år, siger Palle Kristensen, som er glad for på denne måde at blive anerkendt for sit arbejde med det nye tegn på uniformen.

- Det betyder, at man har deltaget i mange år. Man føler, at man har ydet noget, siger Palle Kristensen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland