Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Hamilton: Nogle dage vågner jeg uden motivation

24-05-2020 KL. 22:05
Formel 1-sæsonens første ti løb er indtil videre blevet udskudt eller aflyst. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den seksdobbelte Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton kæmper til tider med motivationen under coronapausen.

Det fortæller han i en video udgivet af hans arbejdsgiver, Mercedes-holdet.

- Jeg har dage, hvor jeg vågner op og er groggy og uden motivation til at træne. Jeg tænker "hold da op, hvor er vi på vej hen? Hvad skal der nu ske? Skal jeg blive ved med at køre?", siger briten.

- Jeg tænker alt det, men så går det over inden for en time eller noget, og så tænker jeg, "jeg elsker mit job! Hvordan kan jeg nogensinde overveje at stoppe?".

Hamilton må ligesom resten af Formel 1-feltet vente lidt endnu med at komme i gang. Motorsportens kongeklasse satser på at starte 2020-sæsonen i starten af juli i Østrig.

Det første løb i år skulle have været kørt i marts i australske Melbourne, men det blev aflyst, kort før første træning forud for løbet skulle have været afviklet.

Samlet set er sæsonens første ti løb blev aflyst eller udskudt.

Lewis Hamilton er forsvarende verdensmester og jagter i år sin syvende VM-titel, hvilket i så fald ville tangere Michael Schumachers rekord.

/ritzau/AFP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland