Gå til hovedindhold
Lokalt

Hancock har fundet vej til årets store øl-julekalender

16-10-2020 KL. 11:08
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mens Skive Handel for første gang er klar med en julekalender til skibonitterne, er der også lidt godt fra Skive i en anden julekalender, nemlig den fra »Natholdet«.

Det er efterhånden blevet en tradition, at TV2’s natholdsvært Anders Breinholt inviterer ølekspert Carsten Berthelsen og Søren Rasted indenfor til et julekalender-program, hvor de tre værter bliver guidet igennem alle øl og snaps bag de 24 låger. På én og samme »optagedag«.

Optagelserne bliver derefter vist som en en rigtig tv-julekalender med ét afsnit om dagen fra 1. til 24. december..

De lokale bryggerier har tidligere været repræsenteret i kalenderen, og i hvert fald Hancock er også med år. Skive-bryggeriet må dog ikke fortælle, hvilken øl de er repræsenteret med.

Som noget nyt kan julekalenderen i år købes via Natholdets egen hjemmeside, så man kan følge aktivt med i ekspertpanelnets smagsbedømmelser.

- De øl, der deltager i årets julekalender, viser mangfoldigheden i det gode danske Ølunivers. 24 øl og 4 snaps af bedste kaliber. Der er i dag over 200 bryggerier på dansk jord, så det har ikke været nemt at vælge, men dette udvalg repræsenterer lidt for enhver smag, siger ølekspert Carsten Berthelsen, der har valgt de 24 øl, som er med i år.

Carsten Berthelsen besøger i øvrigt et andet rost lokale bryggeri, Fur Bryghus, med sit »ølsmagningsshow« på fredag. Om Fur er kommet med i årets kalender vides ikke i skrivende stund.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland