Gå til hovedindhold
Sport

Håndbold-fusion på vej: Stoholm og Viborg vil lave fælles førstehold

09-11-2018 KL. 09:08
Empty

Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Alt tyder på, at Stoholm IF og Viborg HK fra næste sæson indleder et tæt håndboldsamarbejde om en overbygning, der foreløbig har fået arbejdstitlen Stoholm-Viborg Håndbold.

Ambitionen er, at klubben kan etablere sig som solidt midterhold i 1. division.

- En overbygning vil betyde en bedre økonomi, alene fordi vi lægger sponsorkræfterne sammen. Men vi vil sætte tæring efter næring, ligesom vi gør i dag. Bliver vi et slagkraftigt midterhold i 1. division, har vi muligheden for at tilbyde ungdomsspillerne i de to klubber et rigtig godt seniorhold at træde ind på. Men man kommer ikke til at se os hente dyre spillere ind, siger Carsten Andersen, der er sportschef i Stoholm.

De to klubbers bestyrelser har nikket ja til at arbejde frem imod en overbygning, men der ligger ikke en formel underskrevet beslutning om overbygningen. Først skal en række praktiske ting falde på lads. For eksempel hvor hjemmekampene skal spilles fremover.

- Men der er 20-25 personer som allerede ved, vi arbejder med planerne, så frem for at forsøge at holde planerne hemmelige, til vi er helt færdige, vil vi hellere melde ud nu for at undgå snak i krogene og få arbejdsro, siger Carsten Andersen.

Derfor har trænere, spillere og sponsorer nu fået besked om planerne i denne uge.

Med Stoholm nedrykningstruet i 1. division i denne sæson, kan overbygningen blive nødt til at begynde sit liv med det bedste hold i 2. division. Men forventningen er, at det på sigt bliver andetholdet, som kan få plads i 2. division med førsteholdet en række højere oppe.

- Der er i Viborg HK en betydelig fødekæde på vej med både U15-, U17- og U19-hold, mens vi i Stoholm har et U16-mandskab i Fjends HK. Det vil give en betydelig »fødekæde« til divisionsholdene, siger Carsten Andersen.

Overbygningen skal ifølge planerne etableres ved, at Viborg HK indtræder som partner i det selskab, som i dag står bag Stoholms divisionstrup.

Mens Stoholm er nedrykningstruet i 1. division i denne sæson, gælder det samme for Viborg HK i 2. division.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland