Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Hansen må nøjes med sølv ved VM i bueskydning

22-10-2017 KL. 04:35
Den danske bueskytte Stephan Hansen måtte se sig slået af franskmanden Sebastian Peineau i finalen ved VM i Mexico.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den danske bueskytte Stephan Hansen vandt natten til søndag sølv ved VM i Mexico.

Han tabte finalen til den regerende indendørs verdensmester Sebastian Peineau fra Frankrig.

Guldmatchen blev en spændende affære, hvor Stephan Hansen var bagud det meste af kampen. Han fik dog indhentet franskmanden, så resultatet af matchen blev 143-143.

Dermed skulle gulv og sølv fordeles på et såkaldt shoot off.

Her kom franskmanden tættest på midten, og dermed sikrede han sig VM-guldet.

- Lige nu er det noget øv - så tæt på og så alligevel ikke. Jeg må trøste mig med, at jeg stadig er meget ung og kan nå at vinde mange VM'er endnu, siger 22-årige Stephan Hansen efter matchen.

Imens må Sarah Sönnichsen rejse hjem fra Mexico uden en VM-medalje.

Hun tabte sin bronchefinale til Kristina Heigenbauer fra Tyskland. Tyskeren, der vandt VM i 2013, havde ellers store problemer med at følge med danskeren i starten.

Men til sidst lykkedes det Heigenbauer at vende matchen med flot skydning, samtidig med at Sarah Sönnichsen skød for mange 9'ere i den afgørende fase.

Slutresultatet blev dermed 145-144 til tyskeren.

- Det er svært at være utilfreds med en fjerdeplads ved et VM, men jeg kom for at få en medalje, så jeg er skuffet. Jeg må op på hesten igen og få styr på skuddene i de afgørende situationer, siger danskeren efter matchen.

/ritzau/

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland