Gå til hovedindhold
Lokalt

Har du ændret sommerferieplaner i år?

27-06-2020 KL. 20:59
Empty

Leo og Lillian Andersen fra Roslev, nyder ofte livet på havnen i Glyngøre, hvor de også har en båd til at ligge. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mange har følt sig fældet af forskellige bespænd i løbet af foråret, hvor en forbistret virus har vendt op og ned på mangt og meget.

Lørdag var den første dag i skolernes sommerferie og samtidig den dag, hvor rejserestriktionerne til en række europæiske lande blev lempet, så rejser ikke længere frarådes.

På en skøn sommerdag som denne tlltrækker hele miljøet omkring havnen og stranden mange gæster - både herboende og turister - til Glyngøre.

Skive Folkeblad spurgte en række tilfældigt udvalgte gæster, om ferieplanerne i år er blevet ændret på grund af coronakrisen, og hvad de har tænkt sig at bruge de indefrosne tre ugers feriepenge eller en check på 1000 kroner til blandt andre studerende og pensionister på?

Blandt dem var Leo og Lillian Andersen fra Roslev. De udbryder, at de som pensionist og efterlønner siger ja tak til den check.

- Vi synes, det er en god idé og en fin måde at sætte samfundet i gang igen. På grund af corona har vi været nødt til at rykke en rejse. Vi skulle have været på Færøerne - op til vores søn og børnebørn. Vi skulle have været der i maj, men den rejse måtte vi rykke til november. Flyet blev aflyst, og var vi kommet derop, skulle vi have været i 14 dages karantæne. Nu, der blev lukket op igen, har vi bestilt en tur mere derop til september - op til børnebørnene. Det er ved at være lang tid siden, vi har set dem. Faktisk var vi på Færøerne i marts, lige før det brød ud. Vi har også et hold børnebørn i København, og der gik også meget lang tid imellem, vi så dem igen, fortæller parret, der også som altid skal en uge til Skagen.

- Det er vi hvert år om sommeren.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland