Gå til hovedindhold
Sport

Hård åbning på den nye sæson for SIK

29-07-2020 KL. 13:08
Empty

Sebastian Denius og holdkammeraterne i Skive IK kan se frem til en hård åbning på 1. divisions-sæsonen. Foto: Rene Schütze/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive IK får kamp til sine hår fra første fløjt af den nye sæson i 1. division. Første runde byder på et hjemmebaneopgør mod Superliga-nedrykkerne Esbjerg, mens det i anden runde er den anden nedrykker Silkeborg, som er på menuen.

De to hold vil helt sikkert se sig selv som en del af topstriden i landets næstbedste fodboldrække, og det vil skibonitternes tredje modstander i sæsonen også.

Her bliver det til et gensyn med topscorer fra denne sæson Sebastian Grønning, da de gule skal et smut til domkirkebyen for at slås med Viborg.

I fjerde runde venter en hjemmekamp mod storsatsende Fremad Amager, inden den tredje Superliga-nedrykker, Hobro IK, fuldender en på papiret særdeles hård start på den nye sæson for SIK.

Det har sportschef Rasmus Brandhof da også noteret sig.

- Det var sgu lidt blandet at se det program. Egentlig er det rart nok at få nedrykkerne til at starte med, fordi de kan have svært ved at vænne sig til 1. division. Så det er fint at være igennem dem alle inden for de første fem runder. Men vi ved også godt, at det bliver utroligt svært, og det er da et forholdsvis hårdt program, vi får til at starte med, siger sportschefen.

Kampdatoerne ligger endnu ikke endeligt fast, men første runde afvikles i weekenden 12.-13. september.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland