Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Harpiksfri håndbold skal testes i ungdomsturnering

12-11-2019 KL. 22:10
Mikkel Hansen og de øvrige danske landsholdsspillere kan i fremtiden komme til at spille med håndbolde uden harpiks, hvis Det Internationale Håndboldforbund (IHF) vælger at bruge nye bolde, der skal testes i sommeren 2020. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En håndbold uden harpiks skal testes, når der til sommer afholdes U18-VM for kvinder i Kina. Det siger formanden for Dansk Håndbold Forbund (DHF), Per Bertelsen, i et interview med TV2 Sport.

Det Internationale Håndboldforbunds (IHF) præsident, Hassan Moustafa, har tidligere udtalt, at han så harpiks som et problem for håndbolden.

Nu er der udviklet en bold, der er klar til at blive testet.

- Det er planen, at den skal testes i Kina til kvindernes U18-VM næste sommer. Der skal den have lov til at blive testet i en rigtig turnering.

- Men produktet ser umiddelbart fornuftigt ud, siger Per Bertelsen, der er ansvarlig for turneringsafvikling i IHF, til TV2 Sport.

Bertelsen har selv mærket den nye bold og tror, den fremover kan blive taget i brug i flere sammenhænge.

- Hvis spillerne mentalt kan omstille sig til ikke længere at have harpiks på fingrene, så er jeg sikker på, at det nok skal fungere rigtig godt, siger han.

Verdensmesterskabet for kvinder under 18 år afvikles i august næste år.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland