Gå til hovedindhold
112

Hashryger med gæld til det offentlige stoppet i limousine: Fik beslagt kontanter

28-05-2020 KL. 09:50
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der var næsten fuld plade på lovovertrædelser, da en politipatrulje onsdag eftermiddag ved 17.30-tiden stoppede en Audi A Limousine på Ny Viborgvej ved Højslev.

Føreren af bilen, en 24-årig mand fra Skive, blev først narkometertestet, og testen gav udslag for hash.

Derefter havde han glemt, at man ikke må køre i bil, når man ikke har et gyldigt kørekort.

- Den 24-årige mand blev også visiteret, og her fandt vi et større pengebeløb i kontanter. Og da manden skylder penge til det offentlige, fik han beslaglagt 1900 kroner, som går til nedbringelse af hans gæld, siger politiassistent Niels Bach.

Der var også en passager i bilen. Det var en 21-årig mand fra Skive, og han blev også visiteret.

- Det viste sig, at han også havde kontanter på sig, og at han også skylder penge til det offentlige. Derfor fik han beslaglagt 3700 kroner, siger Niels Bach.

Beløbet, som politiet må beslaglægge med henblik på at nedbringe gælden til det offentlige, afhænger af, hvornår på måneden politiforretningen finder sted.

Pengebeløbet bliver udregnet efter en særlig takst, hvor det sikres, at borgerne har til at kunne leve resten af måneden.

- Derfor er det muligt for os at beslaglægge flere penge, når vi tager nogle med mange kontanter sidst på måneden, der samtidig skylder det offentlige, siger Niels Bach.

De to bliver sigtet for deres lovovertrædelser, men det viste sig også, at det er en 19-årig mand fra Skive, der ejer bilen.

Så han bliver sigtet for at have overladt føringen til en anden, der ikke havde kørekort.

Niels Bach oplyser, at personerne er nogle, politiet har mødt før.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland