Gå til hovedindhold
Sport

Hattrick af Haurits: SIK stensikkert videre i pokalen

01-09-2020 KL. 19:06
Empty

Oliver Haurits (i midten) var på pletten tre gange i sin officielle debut. Arkivfoto: Brian Laursen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive IK er videre til anden runde i Sydbank Pokalen. Tirsdag gjorde holdet kort proces, da FC Djursland fra Danmarksserien blev ekspederet ud af turneringen.

Skibonitterne sejrede med overbevisende 7-0 i et opgør, hvor Martin Thomsens tropper hurtigt sendte sig selv på sejrskurs.

Faktisk var der kun spillet lidt mere end 30 sekunder, da Sebastian Denius bragte SIK i front.

Efter 20 minutter var det så debutanten Oliver Haurits, der var på pletten, og det skulle vise sig ikke at være sidste gang.

Faktisk præsterede den tidligere Næstved-spiller et debut-hattrick, da han også stod for målene til 4-0 og 5-0.

Inden da havde en anden debutant, Lasse Møberg, stået for SIK’s tredje mål efter en fornem dribletur.

Sebastian Denius gjorde det til tenniscifre fra straffesparkspletten efter 85 minutter, inden Mads Agger lukkede ballet til 7-0 i sidste sekund og satte en tyk streg under, at det var debutanternes aften i Grenaa.

Mens Skive IK sikrede sig avancement, blev første runde endestationen for Højslev Station IF, der havde besøg af Viby IF. Forstadsholdet fra Aarhus tog fra Højslev Stadion med en sejr på 4-0.

Læs mere om begge opgør i Skive Folkeblad onsdag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland