Gå til hovedindhold
Kultur

Haugaards habit vakte opsigt

05-09-2020 KL. 16:27
Empty

Jacob Haugaard lagde bagdel til mandag billeder på Skivemødets anden dag på Jenle. Foto: Lars Rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er ikke sket tidligere på Skivemødet, at gæsterne især har fotograferet bagdelen på en af talerne.

Men det skete, da entertaineren Jacob Haugaard lørdag for første gang besøgte Skivemødet på Jenle - og luftede et jakkesæt fyldt med politikerportrætter.

At være modig nok til at være anderledes var også et tema i hans samtale med Christian Have.

- Vi skal øve os i at være modige. De kloge skal hjælpe de mindre kloge, slog Jacob Haugaard, der også betegnede sig selv som »en medieluder«, fast.

Jacob Haugaards vurdering er, at det man populært betegner som »Vandkantsdanmark« skal tage humoren meget mere i brug for at promovere sig selv - som han selv har gjort det.

- Landet er fyldt med dejlige og smukt beliggende byer, som alle taler ondt om, vurderede Jacob Haugaard.

- Man bør lave sjov med det, der er knyttet til Skive - ligesom vi gør det med USA. Jeg grinede helt vildt, da jeg hørte, at Trump gik efter at blive præsident. Jeg tænkte »Hvad bliver det næste? Otto Leisner udstoppet?« - og så bliver han valgt, råbte entertaineren.

Han slog også fast, at når mennesket først vovede sig ud af flokmentaliteten sker der noget - og han brugte en stor søn af Jebjerg, Muskelsvindfondens tidligere formand, Evald Krog, som eksempel:

- Han har en vilje så stærk, at hvis han får øje på en flue i et hjørne, tør den ikke andet end at falde død om på jorden. Men alkoholiker bliver han ikke, for han kan ikke løfte en bajer, sag de Jacob Haugaard.

Tilfreds med musikken på de grønne koncerter, han selv gennem 30 år, heraf 28 som ædru alkoholiker, var konferencier for, er han heller ikke så meget mere.

- Det er blevet til sådan nogle lyde, man bruger til fitness. Vi lever af, at de unge skal drikke så mange bajere, at de bliver lige så muskelsvage som arrangørerne. Men hvis unge drikker for meget, er det fordi deres forældre gør det, slog Jacob Haugaard fast.

Og derfor, betonede entertaineren igen, skal de kloge hjælpe de mindre kloge.

Efterfølgende var mange meget optagede af at nærstudere »det mondæne jakkesæt«, som Christian Have betegnede det, med de mange politikerportrætter.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland