Gå til hovedindhold
Lokalt

Havarikommissionen: Faldskærmsulykke betragtes som et hændeligt uheld

16-10-2020 KL. 16:43
Empty

Den tragiske faldskærmsulykke skete i forbindelse med et DM-stævne i Herning. Billedet her har intet med ulykken at gøre. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Politiet har nu fået havarikommissionens rapport, der blev lavet på baggrund af faldskærmsulykken 6. september på Skinderholm Lufthavn mellem Herning og Sunds, hvor en 54-årig mand fra Vestsalling mistede livet.

Rapporten slår fast, at der ikke er fundet nogen teknisk fejl på faldskærmen, og konklusionen er, at der må være sket et hændeligt uheld - formentlig ved at faldskærmsudspringeren har lavet en utilsigtet manøvre.

- Ulykken er alene baseret på handlinger og reaktioner udført af en springer ved fuld bevidsthed. Dermed bliver det betragtet som et hændeligt uheld, står der i konklusionen, oplyser sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Han har samarbejdet tæt med Dansk Faldskærms Unions Havarigruppe Sydjylland, der har lavet rapporten.

Ifølge Bent Smedegaard skulle springeren stryge hen over vandet i forbindelse med en disciplin ved DM i faldskærmsudspring.

- Han kommer ned med stor hastighed og kommer til at lande for hårdt og lige ned, da han ikke får rettet tidligt nok op, siger Bent Smedegaard.

Den 54-årige mand var en erfaren springer. Der blev ikke fundet hverken alkohol eller narkotiske stoffer i hans blod.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland