Gå til hovedindhold
112

Havde bilen fuld af narko i Skive: 42-årig mand skal mange år i fængsel

23-01-2020 KL. 13:49
Empty

Arkivfoto:David Ademas

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

42-årige Rolf Mortensen skal seks år i fængsel.

Det blev besluttet ved byretten i Viborg torsdag middag.

Den 42-årige mand er dømt efter straffelovens paragraf 191, som omhandler besiddelse af narko og med henblik på salg.

Politiet anholdt manden i februar sidste år, da han havde 2,2 kilo kokain og 3,2 kilo hash i sin bil, som holdt parkeret på en stikvej til Havnevej i Skive.

Siden har han siddet varetægtsfængslet - og erkendt.

- Han forklarede, at han var kommet til at blive rodet ind i det, siger anklager Claus Benner ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Sagen blev ført som en tilståelsessag, og derfor var ingen vidner indkaldt.

Også en 33-årig mand fra Thise blev anholdt 4. februar sidste år med store mængder narko.

Det gav i begyndelsen af januar syv års fængsel.

Dermed er de to sager, der til at begynde med var mørklagt, afsluttet.

Politiet fortalte et par måneder efter anholdelserne, at der formentlig var tale om nogle narko-besiddere ret højt oppe i fødekæden.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland