Gå til hovedindhold
112

Havde værktøj til indbrud i bilen: Hundepatrulje anholdt to flygtende mænd

06-12-2019 KL. 09:42
Empty

Foto: Casper Jacobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En hundepatrulje fik natten til fredag øje på en bil, som de valgte at køre efter.

Patruljen spottede bilen tæt på rundkørslen ved Holstebrovej og Katkjærvej i Skive.

Personerne i bilen havde dog ikke tænkt sig at standse.

Først på Lundhedevej standsede de.

- De smed bilen på en markvej, hvor de forsøgte at løbe væk fra patruljen, men det kunne de godt glemme, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Begge personer i bilen blev fanget og anholdt.

Det drejer sig om en 26-årig mand fra Hvam nær Ålestrup og en 40-årig mand fra Ans nær Silkeborg.

Den yngste var fører af bilen.

- Han erkendte, at han var påvirket af cannabis, siger Lars Mikkelsen.

Han havde desuden ikke noget kørekort.

Betjentene fandt også en masse indbrudsværktøj i bilen.

Begge blev taget med på stationen og fredag morgen blev de løsladt igen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland