Gå til hovedindhold
Lokalt

Heksen er en mand

23-06-2019 KL. 14:17
Empty

Fire-årige Vince og hans mor, Dana, der bor i Resen, var søndag eftermiddag travlt optagede af at fremstille en heks, der - som noget nyskabende - er en mand. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det kan godt være, at andre omtalte den som »hun«, men fire-årige Vince fra Resen var ikke i tvivl:

- Det er en mand!

Søndag eftermiddag var han sammen med sine forældre og bedste forældre med til et arrangement hos KFUM-spejderne Skivehus-gruppen, der havde tændt bål og gjort klar til fremstilling af hekse, bagning af snobrød og meget mere.

Det foregik i ved Friluftshuset i Resen Multipark.

I samarbejde med Jem & Fix havde spejderne inviteret til en rigtig »gør-det-selv«-oplevelse, hvor de yngste kunne udforme deres egen heks.

Og Vinces var en mand.

- Det er det, understregede han.

Mens mange andre var mere traditionelle »hun-hekse«, som en spejder kaldte det, var Vince altså den nyskabende og banebrydende.

- Det er vist mest, fordi han nået en alder, hvor han slet ikke er interesseret i piger, mente hans smilende mor, Dana.

Mor og søn var med sammen med storebror, syv-årige Vitus, ægtefællen og faren Lars og hendes forældre, Lene og Henrik, fra Mors.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland