Gå til hovedindhold
Lokalt

Helle er besat af Mickey Mouse: »Jeg bliver glad i låget af at se på ham«

29-06-2020 KL. 20:53
Empty

Mickey Mouse fylder meget i hjemmet hos Helle Lund. Nogle siger til hende, at hun er tosset, men Helle og Mickey er ikke til at skille ad. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Som små har de fleste børn en eller flere favoritter blandt de mange figurer, der toner frem i tegnefilm og bøger.

Men lige så normalt er det, at fascinationen for de fiktive figurer forsvinder i takt med, at alderen stiger.

Stik modsat er det dog gået for 56-årige Helle Lund fra Skive.

Hun er blevet mere og mere besat af Mickey Mouse, der nu fylder det meste af hjemmet.

- Herhjemme er det tro, Mickey og kærlighed. Han er manden i mit liv, og hvis jeg skal finde en kæreste igen, så skal han dele mig med Mickey, for Mickey var her altså først, siger Helle Lund.

Kærligheden til den kendte mus blussede for alvor op, da Helle Lund var i Disney World i Florida for 23 år siden.

Dengang gik hun og frøs lidt om aftenen, og derfor besluttede hun sig for at købe en trøje med Mickey Mouse.

Og siden har Mickey Mouse og Helle Lund haft et ubrydeligt forhold.

- Jeg blev besat af ham, og i begyndelsen troede jeg bare, det var en dille, men den dille har altså varet i mange år nu. Han er bare så sød og hjælpsom, og jeg bliver helt glad i låget af at se på ham, siger Helle Lund.

Helle Lund har valgt at udtrykke sin kærlighed til Mickey Mouse på mange måder.

Hun har lige fået malet en udvendig væg med flere store Mickey Mouse-figurer. Det var et større arbejde, som hun fik hjælp til af Ida Viborg, der skitserede figurerne med fri hånd.

Helle Lund har også to Mickey Mouse-tatoveringer. Et på låret og et på benet. Og ellers har hun porcelæn, kopper, bordskåner, grydeskeer, toastmaskine, plakater, tasker, bukser, trøjer og t-shirts, tæpper, sko, malerier, tapet, sengetøj, klapstol, lamper og meget mere. Alt sammen med et eller andet aftryk af Mickey Mouse.

Senest har hun bestilt et nyt sædebetræk til bilen. Også med Mickey Mouse.

- Hver gang, jeg ser noget nyt med Mickey Mouse, skal jeg have det med hjem. Jeg skal hele tiden have nyt, og når jeg har været på ferie, har det ikke været en god ferie, hvis jeg ikke har købt mindst en ny ting med Mickey Mouse, forklarer Helle Lund.

Helle Lunds søn har dog stillet spørgsmål ved hobbyen, der bare bliver ved med at vokse.

- Min søn har spurgt mig til, om jeg ikke snart skal til at have hold i det her. Men så siger jeg bare til ham, at jeg stopper med at købe flere Mickey Mouse-ting, når han stopper med at ryge. Og det kommer han nok ikke til, så jeg fortsætter, lyder det.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken« Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

112

15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv" 15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv"

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland