Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Helveg og Kahlenberg skal forme U-landsholdsspillere

28-05-2020 KL. 07:05
Thomas Helveg duellerer her om bolden med en ukrainer under en VM-kvalifikationskamp i 2005 i Kiev.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

To tidligere landsholdsspillere skal i fremtiden være med til at forme nogle af de største danske fodboldtalenter på Dansk Boldspil-Unions ungdomslandshold.

Thomas Helveg tiltræder som assistenttræner for Jens Olsen på U19-landsholdet, mens Thomas Kahlenberg bliver assistenttræner for Kenneth Weber på U16-landsholdet.

Det skriver DBU på sin hjemmeside.

Her udtrykker talentudviklingschef Flemming Berg stor glæde over, at det er lykkedes at tilknytte de to tidligere fodboldspillere, der tilsammen står noteret for i alt 155 A-landskampe for Danmark.

- Kahlenberg og Helveg er enorme kapaciteter med store karrierer i bagagen på både klub- og landsholdsniveau. De har erfaring fra banen, omklædningsrummet og en masse "tavs" viden, som vi håber, at de kan give videre til de næste danske A-landsholdsspillere.

- De er to store personligheder, som kan bidrage til teamet og styrke den faglighed, som vores cheftrænere besidder, siger Flemming Berg.

Som aktiv gjorde Thomas Helveg sig primært som højre back. Han spillede 108 landskampe, og på klubplan repræsenterede han OB og de udenlandske klubber Udinese, AC Milan, Inter, Norwich og Gladbach.

Thomas Kahlenberg havde sine styrker som kreativ midtbanespiller. Han spillede 47 A-landskampe, og på klubplan repræsenterede han Brøndby, Auxerre, Wolfsburg og Evian.

U17- og U18-landsholdet får også nye assistenttrænere.

Dennis Pedersen bliver assistenttræner på U17-landsholdet, mens han samtidig skal varetage sit job som transitionstræner i Silkeborg IF.

Mads Buttergeit bliver assistenttræner på U18-landsholdet. Han er efterskolelærer og har tidligere været dødboldstræner i FC Midtjylland.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland