Gå til hovedindhold
Sport

Herning Blue Fox kommer til Skive

13-02-2018 KL. 18:49
Empty

Herning Blue Fox sender fem topspillere på isen ved Skive Skøjtebane. »Nøgleordet er leg! Det er muligt for interesserede at komme og spille ishockey med spillerne«, siger handelschef Henrik Lindbjerg. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der bliver masser at se på og lade sig fascinere over, når en gruppe professionelle ishockeyspillere onsdag formiddag løber på isen på Skive Skøjtebane.

Spillerne kommer fra Herning Blue Fox, og det er Skive Handel, som har lavet aftalen.

Ifølge handelschef Henrik Lindbjergs seneste melding er der tale om fem ishockeyspillere fra Herning Blue Fox.

Henrik Lindbjerg glæder sig over, at aftalen er kommet i stand. Og han føler sig overbevist om, at mange vil besøge Skive Skøjtebane ved Posthustorvet, hvor der onsdag formiddag, den 14. februar, bliver mulighed for både at se og selv prøve ishockey.

Arrangementet begynder klokken 10 og slutter ifølge handelschefens aftale klokken 12.

- Nøgleordet er leg, fastslår handelschefen.

- Det er muligt for interesserede at komme og spille ishockey med spillerne fra Herning Blue Fox. Samt at få nogle fif omkring hockey og generelt det at stå på skøjter, tilføjer han.

Kikstede sidste år

Sidste år var en kommunikationsbrist årsag til, at et lignende arrangement blev varslet, men aldrig gennemført. En aftale var ganske enkelt aldrig kommet på plads mellem parterne. Men allerede for et år siden lød det fra Herning Blue Fox til Skive Folkeblad, at holdet meget gerne ville sende nogle spillere til Skive Skøjtebane, blot det planlægningsmæssigt blev muligt. Det forlød også, at arbejdet med at få et arrangement i 2018-kalenderen allerede var i gang.

Så nu er den god nok, fastslår handelschef Henrik Lindbjerg, som glæder sig til arrangementet, der er et af flere, Skive Handel i løbet af vinterferie-ugen har i aktivitetskalenderen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland