Sport

Historisk aften i Arenaen: Fire kvinder pulveriserede verdensrekorden

Spar Nord Arena i Skive dannede torsdag aften ramme om intet mindre end en ny verdensrekord i atletik.

Marianne Gram fra Skive AM var sammen med Ingela Bluhm fra Herning, Ingerlise Villum fra Viborg og Ulla Hovgaard fra Aalborg i forsøget på at slå den ni år gamle rekord på 4x200 meter for kvinder over 70 år - og det lykkedes med stor margin.

Den nye rekord af de fire, som har kendt hinanden igennem atletikken siden ungdomsårene, lyder nu på 2.31,76 minutter og var en forbedring på over et sekund af den tidligere rekord.

Det hele skete ved et af Skive AM’s vinterstævner og akkurat inden, der lukkes ned for al idræt i morgen.

Læs meget mere om rekorden i Skive Folkeblad fredag.

De er i alderen 70 til 75 år og nu indehavere af en fælles verdensrekord. Fra venstre Ingerlise Villum, Marianne Gram, Ingela Bluhm og Ulla Hovgaard. Foto: Steen Don