Gå til hovedindhold
Debat

Høj hastighed over Virksund-dæmningen

16-09-2020 KL. 13:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Husstandene og campingpladsen, der er nabo til Virksund-dæmningen, er voldsomt generet af trafikstøjen.

Dette selvom der er en fartbegrænsning på 60 km/t. De bilister der overholder fartbegrænsningen, er ikke problemet. Det er de mange, der med stor fart, giver begrænsningen baghjul over den lige strækning som dæmningen tilbyder.

Det starter gerne ved fire-tiden, om morgenen, når de tunge lastbiler begynder deres rullende virksomhed. Der er langt mellem dem der nedsætter farten til det lovlige. Velvidende, at fotovogne endnu ikke er startet. Indtil syv-tiden er der frit leje.

Herefter begynder den øvrige trafik, der udøver racerbane over den snorlige strækning. Foruden de støjmæssige gener er det også hård ved broklappen, især, når den tunge trafik, overstiger fartgrænserne. Derudover giver den stærke trafik også problemer, når beboerne fra Hobrovej 56-66 skal ud på vejen. Udsigten mod Skive er, grundet en kurvet vej, stærkt begrænset og der er tit brug for nedbremsninger grundet de stærke hastigheder.

Vi har været i kontakt med Kristian Pihl Lorentzen, med ønsket om at få etableret en »stærekasse« på strækningen. Han har fuld forståelse for ønsket og har overfor transportministeren foreslået, at projektet bør indgå i den kommende nye nationale strategi for fartkontrol med opstilling af et stort antal stærekasser på udsatte og farlige steder i trafikken.

Vi har også et ønske om at få etableret et vigespor, på Hobrovej, til afværge de trafikelle problemer, når der drejes ind til Virksund.

Vigespor som er etableret ved indkørslen til Højslev Kirkeby og Hald.

Virksund har trods alt 400 sommerhuse, lystbådehavn med 140 både samt campingplads af samme størrelse foruden en mængde helårsboliger.

Hans Korsgaard,

lejrchef,

Virksund Camping,

Sundvej 14,

Virksund, 7840 Højslev

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland