Gå til hovedindhold
Erhverv

Høj score giver blod på tanden: Skive vil være endnu mere erhvervsvenlig

18-09-2019 KL. 19:54
Empty

Skolemesterskaberne i håndværksfag skal også i 2020 være en del af aktiviteterne i Skive. Arkivfoto: Lars Rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommune og Dansk Byggeri vil igen arbejde sammen for en bedre service og bedre forhold for de lokale virksomheder.

Det blev aftalt under det årlige borgmestermøde, hvor der også blev talt om, hvad der helt konkret skal til, for at ambitionerne kan blive indfriet.

Skive Kommune er allerede blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner og har de seneste tre år ligget i top 10 i Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. I år blev Skive placeret som nummer fire på den samlede liste.

- Vi er super glade for, at vi igen i år er helt med i toppen af Dansk Byggeris liste. Vi går meget op i, at Skive skal være en god kommune at drive virksomhed i. Derfor skal vi heller ikke hvile på laurbærrene, men forsøge at gøre det endnu bedre. Her er det godt, at vi kan få indspark fra Dansk Byggeri om, hvor vi helt konkret kan sætte ind, siger borgmester i Skive Kommune, Peder Christian Kirkegaard.

Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland er klar til at hjælpe kommunen til at blive endnu mere erhvervsvenlig. Formand Niels Hansen, som selv er fra Skive, siger:

- Der er ingen tvivl om, at Skive Kommune er god til at skabe gunstige forhold for de lokale virksomheder, men jeg er glad for, at vi sammen kan arbejde for at give erhvervsvenligheden endnu et nyk op. Det gælder eksempelvis i forhold til langtidsledigheden, hvor Skive Kommune er i gang med en vigtig indsats og allerede har rykket sig meget. Det er vi glade for, og vi vil gerne hjælpe kommunen med at få endnu flere langtidsledige i job, hvis der er profiler, der kan passe ind i bygge- og anlægsbranchen, siger formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland.

På mødet blev der også talt om skolemesterskaberne i håndværksfag, der blev afviklet under Skive-mødet, som fandt sted i maj. Generelt er der enighed om, at arrangementet var en succes, og aftalen blev, at skolemesterskaberne også i 2020 skal finde sted i Skive.

Borgmester og formand har samtidig givet hinanden håndslag på en fælles indsats for, at alle unge, der ønsker en læreplads, skal have en.

joan

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland