Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Højrefløjen udfordrer DF ved valget

11-05-2019 KL. 08:55
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fire år er lang tid i politik.

Ved valget i 2015 var Dansk Folkeparti den store mandat-høster. Og så stor var fremgangen i dele af Jylland, at københavnske dagblade efterfølgende sendte reportere til provinsen for finde ud af, hvad der foregik i kongeriget...

Nu er situationen dramatisk ændret for DF. Alle meningsmålinger forudser, at Dansk Folkeparti bliver den store taber ved valget. Og hvor Kristian Thulesen Dahl som partiformand kunne sole sig i succes for fire år siden, så kan han nu forberede sig på at skulle forklare, hvorfor DF gik så meget tilbage ved 2019-valget. Det er vælgernes valg, men det bliver vildt meget op ad bakke - for ikke at sige umuligt - for DF at forhindre nedturen.

Og EU-parlamentsvalget den 26. maj bliver med stor sikkerhed den første strømpil for DF i nedadgående retning. Ved seneste EU-valg var Morten Messerschmidt den store stemmesluger, og DF fik fire mandater. Ved valget den 26. maj må DF forvente mindst at blive halveret i mandattal til EU-parlamentet, og det vil ikke være med til at opmuntre internt i folketingsvalgkampen frem til 5. juni.

Hvad er gået galt for DF - og hvorfor er man endt med at være så udfordret?

Det er kun et år siden, at Kristian Thulesen Dahl på Skivemødet slog fast, at DF var klart til at gå i regering med Lars Løkke efter valget. Senere begyndte partiet et flirteri med Socialdemokratiet, og tæt samarbejde med S efter valget blev også en mulighed. - Du har mit telefonnummer, Mette, som Thulesen Dahl sagde på DF-landsmødet med tanke på S-formanden.

Socialdemokratiet har nærmet sig DF på udlændingeområdet, og DF har længe lagt sig tæt på S omkring velfærd. Men nogle borgerligt orienterede DF-vælgere kan have fundet, at det var ved at blive for voldsomt med flirteriet over for S. Andre DF-vælgere kan have tænkt, at de så lige så godt kunne stemme på S.

Og så kom der nye udfordringer fra højre over for DF. Partiet Nye Borgerlige begyndte at komme over spærregrænsen. Partiet kombinerer hård udlændingepolitik med ønsket om lavere skatter, og det kan friste de DF-vælgere, der lige siden Fremskridtspartiet - som DF kom fra - har haft lavere skat som et vigtigt punkt.

Senest er det så Rasmus Paludan og hans Stram Kurs- parti, der som et nyt element på højrefløjen kan udfordre DF’s opbakning. Ved valget i 2015 var DF det parti, der stod for den mest stramme udlændingepolitik. I dag er DF på det punkt overhalet af både Nye Borgerlige og af Stram Kurs. Der er meningsmålinger, der sender begge de nye partier ind i Folketinget, og udover nye, unge vælgere, vil det formentlig vise sig, at det især er DF, der må afgive stemmer til de to nye partier.

DF søgte mod midten og flirtede med S, og gav dermed ekstra plads til nye højrefløjspartiers mulighed for at gafle stemmer fra DF. Og tilsyneladende har DF ikke omvendt erobret mange stemmer fra S og midten. På det seneste har DF da også lagt luft til Socialdemokratiet, og man valgte lige inden valgudskrivelsen at indgå forlig med regeringen og de radikale om seniorpension.

Det bliver formentlig også en vigtig del af DF-strategien at så tvivl om, hvorvidt Socialdemokratiet kan fastholde en stram udlændingepolitik, når partier, der skal bringe S til magten, vil have lempelser.

Men det bliver et umådeligt svært valg for DF. Fire år er lang tid i dansk politik.

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland